INTRODUKTIONSTEKST TIL DEN DIGITALE PLATFORM

Den digitale platform er målrettet undervisere og studerende på professionshøjskolerne i Danmark.

Platformen indeholder undervisningsmaterialer til undervisning af professionsbachelorstuderende i tværprofessionelt samarbejde på børne- og ungeområdet.

Materialet er designet til at kunne anvendes på lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, både på tværs af to eller flere uddannelser og på en enkelt uddannelse.

Undervisningsmaterialet kan også anvendes af professionelle i praksis der arbejder med at udvikle kompetencer til tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner og på efter- og videreuddannelser.

Du kan læse om den digitale platforms historik, konkrete tilblivelse, evaluering og mål her.

Ankestyrelsens undersøgelse

Skabelsen af den digitale platform udspringer oprindeligt af de senere års tragiske børne-/ungesager – eksempelvis Brønderslev- og Tøndersagen. I 2012 igangsatte Social- og Integrationsministeriet en kulegravning i Ankestyrelsen af ti konkrete, alvorlige børnesager om overgreb mod børn fra de senere år.

Ankestyrelsen nåede frem til fem problemfelter, som skal styrkes for at forebygge og undgå sager med alvorligt svigt fra det offentliges side. To af dem er særligt relevante for den digitale platform. Det ene er ”Samarbejdet med andre myndigheder og faggrupper,” og det andet er ”Inddragelse.”

Ankestyrelsen pegede på at det tværsektorielle samarbejde generelt er utilstrækkeligt. Det handler både om samarbejdet mellem skoler, daginstitutioner og den kommunale forvaltning og samarbejdet mellem kommune og politi. Derudover fremhævede Ankestyrelsen at i flere af sagerne inddrages børnene ikke i tilstrækkelig grad i sagsbehandlingen.

For yderligere informationer om Ankestyrelsens undersøgelse se: linket her

På baggrund af undersøgelsen nedsatte Social- og Integrationsministeriet et ekspertudvalg, som fik til opgave at fremkomme med anbefalinger til hvordan indsatsen overfor børn og unge i udsatte positioner kan forbedres.

Ekspertpanelets anbefalinger

Ekspertpanelets anbefalinger tager udgangspunkt i at det grundlæggende handler om at styrke den generelle indsats i forhold til børn og unge i udsatte positioner. Det gælder især om at prioritere tidlig opsporing, systematisk tværfagligt samarbejde samt en relevant og hurtig støtte til det enkelte barn.

Ekspertpanelet fremsatte anbefalinger fordelt på seks temaer, hvor det ene har særlig betydning for professionshøjskolerne. Temaet er at der bør etableres obligatoriske tværfaglige forløb omkring udsatte børn og unge på lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og relevante sundhedsfaglige uddannelser.

For yderligere informationer om Ekspertpanelets anbefalinger se: linket her

En opgave til professionshøjskolerne

På baggrund af ekspertpanelets anbefalinger henvendte Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (FIVU) sig til alle landets professionshøjskoler og bad i foråret 2013 om forslag til udvikling af et undervisningsmateriale. Materialet skulle kunne indgå i undervisning af kommende professionsbachelorer til tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner på tværs af professionsbacheloruddannelserne.

FIVU valgte professionshøjskolerne VIA, UCSJ og UCL til at stå for opgaven. Nationalt Videnscenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU) fik ansvaret for koordinering af udviklingsarbejdet på tværs af de tre professionshøjskoler.

Udvikling af undervisningsmaterialet og den digitale platform

Undervisningsmaterialet er udviklet i perioden fra august 2013 frem til april 2015.

Både undervisningsmaterialet og den digitale platform er testet i samarbejde med 700 studerende på professionsbacheloruddannelser i forbindelse både med monofaglige og tværprofessionelle forløb. Derudover har ca. 25 undervisere fra landets syv professionshøjskoler deltaget i to seminarer hvor materialet er blevet diskuteret og kvalificeret. De deltagende undervisere er specialiserede i undervisning i tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. De studerendes evalueringer og kritik er efterfølgende blevet brugt til at revidere materialet og den digitale platform.

Mål med tværprofessionelle undervisningsforløb

Inspireret af ekspertpanelets rapport om overgreb mod børn er projektet nået frem til følgende mål for tværprofessionelle undervisningsforløb på professionsbacheloruddannelser:

  • At studerende i relevante professioner har solid og grundlæggende viden dels om børns og unges tegn på mistrivsel og dels om børns og unges livsbetingelser og opvækstvilkår, og at de på baggrund af denne viden opnår kompetencer til at handle foregribende og forebyggende
  • At studerende får viden om deres handlemuligheder og handlepligt som professionelle og får en grundlæggende forståelse af hvilke funktioner de forskellige faggrupper har i den tværprofessionelle indsats
  • At studerende kender rammerne for det tværprofessionelle samarbejde – pligt (lovgivning) og procedurer
  • At studerende får kendskab til centrale begreber i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner
  • At studerende får forståelse for betydningen af inddragelse af barnet/den unge og barnets/dens unges perspektiv

Den digitale platform

Den digitale platform har følgende indhold:

  • Autentisk case-materiale
  • Juridisk undervisningsmateriale
  • Forskningsoversigt og anbefalet litteratur
  • Vejledende materialer
  • Links

Materialerne er udviklet på forskellige måder. I det følgende præsenteres hvordan de forskellige materialer er blevet produceret.

Autentisk case-materiale

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse efterspurgte et autentisk case-materiale om børn og unge i udsatte positioner som en del af undervisningsmaterialet og lagde vægt på, at udviklingen af materialet skulle ske i samarbejde med kommuner og regioner.

I det følgende præsenteres måden det autentiske case-materiale er udviklet på.

Autentisk case-materiale forstås i den her sammenhæng som konstruktion af cases på baggrund af interviews dels med professionelle fra relevante professioner og plejefamilier på børne- og ungeområdet i kommuner og regioner og dels med børn, unge og forældre.

Casene præsenterer de komplekse sammenhænge som børn, unge og forældre deltager i sammen med plejeforældre og professionelle. I konstruktionen af casene er det tilstræbt at få beskrivelser af professionelles forskellige faglige og organisatoriske ståsteder og forståelser af barnet eller den unge fremstillet på en sådan måde at uenigheder, konflikter, tvivl, dilemmaer og holdningsforskelle kommer med.

Casene fortæller om virkelige aktørers håndtering af dilemmaer, problemer og muligheder i deres professionelle arbejde. Casene er ikke bearbejdet ud fra om de er etisk korrekte, om love og regler overholdes, eller om der arbejdes effektivt. Casene fremstiller netop den konkrete professionelles praksis på børne- og ungeområdet i forvaltninger, institutioner og skoler, hvor der er syge kollegaer, ændringer i organisationen, nye politiske prioriteringer, ændrede strategier og skiftende betingelser for professionelt arbejde.

Udvælgelse af autentiske cases

Følgende kriterier har været fundament for måden hvorpå interviewpersoner er valgt ud:

  • Forskellige boligområder (storby, provinsby, landsby og stor og lille befolkningstæthed)
  • Forskellige socialøkonomiske forhold (uddannelses- og indtægtsniveau)
  • Forskellige professionsuddannelser (lærer, pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, sundhedskonsulent, psykolog og politi)
  • Forskellig alder, køn og former for udsathed hos børn og unge
  • Barne-/ungeperspektivet skal fremgå tydeligt

Formålet med udvælgelseskriterierne har været at udvikle et mangfoldigt case-materiale som dels tydeliggør kompleksiteten i professionelles tværprofessionelle samarbejde om og med børn, unge og deres familier og dels tydeliggør barnets/den unges og forældrenes perspektiv.

Samtidig er case-materialet udviklet gennem en eksplorativ proces hvor projektgruppen har været søgende i forhold til hvilke interviews der blev mulige, og herudfra om forskellige former for udsathed blev repræsenteret. Efterhånden som interviewene blev færdige, blev der skabt overblik over hvilke udsathedsformer og faglige problematikker der var i interviewene og i hvilket omfang de kriterier der var opstillet for udvælgelse af casene, blev opfyldt.

Projektdeltagernes professionelle netværk blev også inddraget som kilde til at opsøge professionelle i praksis for at undersøge muligheder for interviews om børn og unge i udsatte positioner.

Gennem de professionelle der er interviewet, er det i nogle af casene lykkedes at få adgang til at interviewe børn, unge, forældre og plejeforældre.

De 12 autentiske cases findes her

En narrativ tilgang

Der er valgt en narrativ tilgang som det empiriske grundlag for konstruktion af data til de autentiske cases.

Narrative interviews fokuserer på de historier de interviewede fortæller. Vægtningen er på menings- og betydningsstrukturer. Narrativer som empiri forventes at producere data om indhold og processer gennem fortællinger, herunder data om den interviewedes iagttagelse og konstruktion af den oplevede virkelighed og den mening og betydning som den interviewede tillægger denne virkelighed.

Narrativitet er fællesbetegnelse for en række teorier og metoder. Teorier om narrativitet bygger på:

  • Hermeneutik: Læren om fortolkende forståelse eller udlægning (fx Gardamer 1900-2002)
  • Fænomenologi: Læren om ”det der viser sig” (fx E. Husserl 1859-1938)
  • Symbolsk interaktionisme (fx Herbert Mead 1863-1931 & Erwin Goffman 1922-1982)
  • Diskursteori (fx Ernesto Laclau 1935-2014 & Chantal Mouffe 1943 -)

Narrativitet søger at koble det indre og det ydre – subjektet og omgivelserne/det sociale/det kulturelle – og ser på sammenhænge mellem hvad mennesker tænker, føler og gør (Hansen, 2009).

Fortællinger ses også ifølge Jerome Bruner (1990) som et erkendelsesredskab, som mennesker har til rådighed for at forhandle mening, fx når det usædvanlige eller problematiske indtræffer. Dermed forstås fortælling som en grundlæggende kognitiv og sproglig form gennem hvilken individer søger at organisere og skabe mening.

Fortællinger formidler eller konstruerer kulturelt normative tilværelsesfortolkninger, dvs. fortællinger om os selv – hvad enten de er fortalt af os eller af andre –, og producerer narrativ identitet gennem en interpersonel kulturel proces. En fortælling kæder en række af begivenheder og situationer sammen hvorigennem fortælleren skaber mening og betydning i forhold til den konkrete virkelighed. Gennem fortællinger skabes sammenhæng mellem fortid, nutid og en given fremtid. Det er en måde for fortælleren at skabe orden i fx tid, struktur, organisering og sammenhæng. Der skabes ifølge Marianne Horsdal (2005) en meningsfuld helhed ud af spredte begivenheder.

Interviewene er tilrettelagt så de tilstræber at informanterne giver episodiske fortællinger og tematiske fortællinger, som beskrevet af Kvale & Brinkman (2009).

Aktørperspektiv

Anvendelsen af en narrativ tilgang som grundlag for konstruktion af casene kommer til syne i casene gennem tydelig præsentation af aktørernes fortællinger om deres opfattelser af sagsforløbene.

Derved får læseren mulighed for at skelne mellem barnets eller den unges opfattelse, forældres opfattelse og de forskellige involverede professionelles opfattelser.

Casene er udtryk for en prioritering af bestemte aktørperspektiver idet ikke alle involverede i den enkelte case er blevet interviewet.

I hver case redegør vi indledningsvist for hvilke aktører der er interviewet. De interviewede aktører er de direkte aktører. De indirekte aktører er dem, der omtales af de direkte aktører, men som ikke selv kommer direkte til orde.

Interviewmåder

Der er 12 cases, som er udarbejdet gennem interviews med:

  • Børn, unge og forældre
  • Pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, sundhedskonsulent, ergoterapeut, fysioterapeut og PPR-psykolog fra kommuner og regioner
  • Plejeforældre

De interviewede har valgt hvor interviewet har fundet sted. Nogle interviews er foregået på den interviewedes arbejdsplads eller i den interviewedes hjem. Andre interviews er foregået på interviewerens arbejdsplads og i et enkelt tilfælde i interviewerens hjem.

De fleste interviews er foregået ved optagelse på bånd/diktafon/mobiltelefon. Et interview er foregået på den måde at intervieweren har skrevet referat af samtalen direkte efter interviewet. To interviews er foregået gennem telefon. De interviews der er blevet optaget på bånd er generelt blevet transskriberet.

Alle interviewede har givet lov til at materialet bruges som undervisningsmateriale på landets professionshøjskoler.

Redigering af casene

I casene anvendes fiktive navne, og geografiske stednavne er udeladt for at forhindre, at interviewpersonerne kan genkendes af andre. Samtidig er alle andre former for data som kan være personhenførbare udeladt. En enkelt case er konstrueret gennem to børns forskellige hverdagsliv.   Casene er redigeret adskillige gange med det formål både at få skrevet de centrale tværprofessionelle problematikker, dilemmaer og udfordringer frem og få barne- og forældreperspektivet så tydeligt frem som det har været muligt.

Følgende litteratur har indgået i produktion af det autentiske case-materiale:

  • Brunner, Jerome (1990): Acts of meening, Harvard University Press
  • Hansen, Janne Hedegaard (2009): Narrativ dokumentation. En metode til udvikling af pædagogisk arbejde, Akademisk Forlag
  • Horsdal, Marianne (2005): Livets fortællinger – en bog om livshistorier og identitet, København: Borgen
  • Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009): Interview. Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag
  • Mishler, E.G. (1986): Research Interviewing – context and narrative. Cambridge: Harvard University Press
  • Polkinghorne, D.E. (1996): Narrative knowing and the study of lives. In J.E. Birren & G.M. Kenyon & J. Ruth & J.J.Schroots & J. Svensson (Eds.), Aging and Biography (pp. 77-98), New York: Springer, USA

Juridisk undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet om de juridiske rammer for tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner omfatter:

  1. Et kompendium om de juridiske rammer
  2. En case-samling bestående af 12 illustrative cases om de juridiske rammer for tværprofessionelt samarbejde
  3. En vejledning til case-materialet, der giver en kort vejledning til hver enkelt case
  4. Et tre-dages undervisningsprogram
  5. Et to-dages undervisningsprogram
  6. Slides til det tre dages undervisningsprogram

Kompendiet om de juridiske rammer for det tværprofessionelle samarbejde er udarbejdet og kommenteret af jurister med fokus på de juridiske regler der er gældende for det tværprofessionelle samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. Kompendiet er gennembearbejdet og afprøvet i en undervisningsmæssig praksis. Materialet er ikke umiddelbart tilgængeligt for lægmand, og materialet skal gerne formidles af en jurist eller af undervisere med kendskab til den juridiske fagdisciplin.

Som supplement til kompendiet er der udarbejdet en case-samling med 12 cases, som hver især har fokus på forskellige juridiske aspekter af det tværprofessionelle samarbejde. Sammen med kompendiet udgør case-samlingen hovedelementerne i undervisningsmaterialet. Som en hjælp til underviseren er der udarbejdet en vejledning til case-samlingen. I vejledningen er det kort beskrevet hvad man kan komme ind på i forbindelse med de pågældende cases.

Endelig er der udarbejdet forslag til et tredages undervisningsprogram med tilhørende slides og forslag til et todages undervisningsprogram. Begge undervisningsforløb kommer igennem de juridiske rammer for det tværprofessionelle samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. Undervisningsforløbet på tre dage giver adgang til en mere dybtgående gennemgang af de juridiske rammer.

Det udviklede materiale er anvendeligt i mange sammenhænge og kan også anvendes på efter- og videreuddannelser eller i forbindelse med korte kurser.

Det juridiske materiale er blevet kvalificeret og evalueret på flere forskellige måder i løbet af udviklingsprocessen. Det faglige indhold i undervisningsmaterialet har været diskuteret af jurister på Socialrådgiveruddannelsen i Århus, med jurister på professionshøjskolerne i efteråret 2014 og er blevet peer-reviewet af cand. jur. Karen Elmegaard, Professionshøjskolen Metropol. Herudover har materialet været diskuteret og kommenteret på de to underviserseminarer dels i september 2014 og dels i januar 2015.

Materialet har været testet i efteråret 2014 både på Campus Viborg og på socialrådgiveruddannelsen i Århus. De gennemførte undervisningsforløb er blevet evalueret af de studerende med survey. Undervisere og studerende giver generelt alle udtryk for at materialet er relevant, letlæseligt og meget anvendeligt, og at undervisningsmaterialet giver studerende en større forståelse af egen profession og et bedre grundlag for at handle tværprofessionelt.

Forskningsoversigt og anbefalet litteratur

Der er udarbejdet en forskningsoversigt i artikelform med en omfattende litteraturliste, som primært består af engelsksprogede artikler, se her . Derudover er der udarbejdet en mindre omfattende litteraturliste rettet mod undervisning i tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner på professionshøjskolerne hvor en stor del af referencerne er danske, se her.

Vejledende materialer

De vejledende materialer er didaktiske materialer udviklet gennem afprøvninger af det autentiske case-materiale på mono- og tværprofessionelle forløb for professionsbachelorstuderende i 2014.

De vejledende materialer består af følgende:

  • Introduktion til brug af det autentiske case-materiale og de vejledende materialer
  • Tre refleksions- og analysemodeller
  • Tidslinjemetode
  • Formål og mål i det tværprofessionelle arbejde
  • Problembaseret læring
  • Rollespil med et eksempel på et rollespil
  • Forumteater med et eksempel på et forumteatergrundspil
  • Vignetmetoden med et eksempel på vignetspørgsmål

Derudover er der en kort præsentation af

  • Bronfenbrenner – Den udviklingsøkologiske model
  • Resiliens som fælles begrebsramme i tværprofessionelt samarbejde

Endelig er der eksempler på mono- og tværprofessionelle undervisningsforløb afviklet i 2014.

Links

Der er udarbejdet en oversigt over links til øvrigt materiale, som vi finder relevant i forhold til undervisning i tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. Materialet er inddelt i forskellige kategorier. Se her.