Introduktion til brug af de vejledende materialer

Indledning

De vejledende materialer består af analysemodeller og didaktiske modeller og materialet er tænkt som inspiration og støtte til at arbejde med casene.

De vejledende materialer tager afsæt i følgende uddannelsesformål

  • At studerende udvikler kompetencer til at arbejde professionelt med udgangspunkt i barnets og den unges perspektiv
  • At studerende udvikler forståelse for og viden om hinandens professioner og arbejdsområder
  • At studerende udvikler kompetencer til refleksion og handling på tværs af professioner uden at reducere kompleksiteten i den konkrete problemstilling

I materialet indgår barne- og ungeperspektivet som et centralt fokus. Barne- og ungeperspektivet handler både om de livsbetingelser, børn og unge håndterer deres liv i og med, og om hvilke betydninger det får for børn og unge, at det professionelle arbejde er organiseret på bestemte måder. Samtidig er børn/unge rettet mod andre børn/unge, og derfor er barnets/den unges deltagelse i fællesskaber med jævnaldrende ligeledes i fokus.

De vejledende materialer er udviklet gennem adskillige afprøvninger og revisioner i monofaglige og tværprofessionelle undervisningsforløb i samarbejde med studerende på professionsbacheloruddannelser i University College Sjælland (UCSJ) og University College Lillebælt (UCL). Følgende professionsbacheloruddannelser har deltaget i afprøvningerne: ergoterapeut-, fysioterapeut-, lærer-, pædagog-, socialrådgiver-, sygeplejerske- og ernærings- og sundhedsuddannelsen.

Her præsenteres dels det teoretiske udgangspunkt for udarbejdelsen af materialet, dels analysemodeller og didaktiske modeller og dels eksempler på konkrete uddannelsesforløb.

Det teoretiske udgangspunkt

Den udviklingsøkologiske model af Urie Bronfenbrenner

Der er mange interesser, vidensparadigmer, problemforståelser og handlemønstre i spil i tværprofessionelt samarbejde og der er risiko for at det egentlige mål med indsatsen, nemlig barnets tarv og udviklingsmuligheder, tabes af syne. Derfor er der i tværprofessionelt samarbejde behov for systematiske mono- og tværprofessionelle refleksions- og analyseprocesser og på baggrund heraf konkrete problembestemmelser og beslutninger om handleinitiativer.

Ifølge Urie Bronfenbrenner skal en forståelse af årsagerne til vanskelighederne både hos et barn/en ung og i det tværprofessionelle samarbejde findes i de systemer, som barnet/den unge er en del af. Den udviklingsøkologiske model består af fem socialt organiserende subsystemer, som gennem dialektiske processer øver indflydelse på det enkelte menneskes handlemuligheder og udvikling. Udarbejdelsen af casene er inspireret af Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model ved at inddrage så mange af barnets sociale systemer, som det overhovedet har været muligt.

De tre analysemodeller i de vejledende materialer er ligeledes inspireret af Urie Bronfenbrenners teori. Analysemodellerne operationaliserer Urie Bronfenbrenners og udviklingsøkologiens teoretiske tilgang og fastholder fokus på de forskellige aspekter og niveauer, som en analyse af barne- og ungeperspektivet må tage i betragtning. Perspektivet med analysemodellerne er at de studerende kommer frem til kernen i problemstillingen ved at stille analysemodellernes centrale spørgsmål i deres arbejde med casene.

Formålet med de tre analysemodeller er også at adressere kognitive-, kreative- og æstetiske læreprocesser med henblik på at de studerende udvikler kompetencer til at

  • Reflektere over casens autentiske problemstillinger, som afspejler kompleksiteten i det institutionelle univers, hvor børn og unge i udsatte positioner lever deres hverdagsliv
  • Undersøge og analysere, hvilke teorier og forskningsmæssig viden i øvrigt, der kan bidrage til at udvide forståelsen af og indsigten i kompleksiteten
  • Undersøge hvilke elementer og problemstillinger der lægges vægt på i casen og hvilke subsystemer der indgår
  • Reflektere fagligt, teoretisk og konkret over hvilke professionelle der er vigtige aktører i den konkrete case
  • Inddrage juridiske forhold og betingelser, som øver indflydelse på tværprofessionelle handlemuligheder
  • Udvikle konkrete fagligt begrundede tværprofessionelle handleforslag

Resiliens som fælles begrebsramme i tværprofessionelt samarbejde

Hvor Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model har været teoretisk inspirationskilde til udarbejdelsen af casene og de tre analysemodeller, er resiliensbegrebet valgt som teoretisk afsæt for at opstille didaktiske spørgsmål til casene, som fastholder fokus både på barnets/den unges ressourcer og handlekompetencer og på professionelles handlemuligheder.

Den systemiske og processuelle forståelse af resiliens bidrager med en teoribaseret argumentation for at det nytter ”at gøre noget” i mange af de forskellige kontekster, som et barn/en ung i udsat position deltager i. Denne viden lægger op til professionelle interventioner, der er funderet i tværprofessionelt samarbejde. Når studerende foreslår intervention i flere af barnets/den unges arenaer på samme tid, kan resiliensbegrebet være et begrebsmæssigt afsæt for de indsatser, som de forskellige professioner omkring barnet/den unge kan have i fællesskab.

Oversigt over analysemodeller og didaktiske metoder

Analysemodellerne og de didaktiske metoder er forskellige og kan bruges på forskellige måder. Her følger et overblik over det samlede materiale og forslag til anvendelsesmuligheder.

Analysemodeller og didaktiske metoder Anvendelsesmuligheder
Den udviklingsøkologiske model, Urie Bronfenbrenner Den udviklingsøkologiske model kan bruges som teoretisk afsæt til at analysere de forskellige systemer/kontekster, som øver indflydelse på barnets/den unges deltagelsesmuligheder.

 

Resiliens som fælles begrebsramme i tværprofessionelt samarbejde Resiliensbegrebet kan bruges som teoretisk afsæt for at udarbejde en risikoanalyse af barnets/den unges grad af udsathed.

 

 

Refleksions- og analysemodeller De tre cirkulære refleksions- og analysemodeller kan bruges til systematiske faglige analyser af casene.

 

Tidslinjemetoden Tidslinjemetoden kan bruges til at give overblik over begivenheder og hændelser i de cases der følger et barn/en ung over en længere tidsperiode.

 

Målfastsættelse –

Formål og mål i det tværprofessionelle arbejde

Materialet kan bruges som en metode til at studerende opstiller både et overordnet formål med det tværprofessionelle samarbejde og specifikke mål i forhold til den konkrete case de arbejder med.

 

Problembaseret læring Problembaseret læring tager afsæt i tre didaktiske principper:

Problembearbejdning, studentercentreret læring og gruppeprocesser. De studerendes og undervisernes aktiviteter er forbundet med vejledning/facilitering både af læreprocesser og studieaktiviteter i grupper. Fundamentet i aktiviteterne er cases. Udgangspunktet er at studerende kun lærer når de selv er aktive og styrende.

 

Problembaseret læring er således en overordnet didaktisk ramme for hvordan et tværprofessionelt forløb kan planlægges og organiseres.

 

Program for to dages undervisningsforløb ved brug af problembaseret læring Programmet er udarbejdet med afsæt i casen om Martin.

 

 

 

Rollespil Rollespil kan bruges til at give erfaringer med at der i tværprofessionelt samarbejde og samarbejde med børn og forældre er mange forskellige perspektiver i og på spil, og at den tværprofessionelle opgave er at finde handlestrategier på tværs af de forskellige perspektiver.

 

Eksempel på rollespil Rollespillet er udviklet med afsæt i casen om Emilie.

 

Program for to dages undervisningsforløb ved brug af rollespil Programmet er udarbejdet med afsæt i casen om Emilie.

 

 

 

Forumteater Forumteater kan bruges til at give erfaringer med på hvilke måder konfliktuelle tværprofessionelle samarbejdsrelationer kan håndteres, og samtidig åbner forumteater til udvikling af professionel dømmekraft.

 

Eksempel på forumteater Forumteatergrundspil med afsæt i casen om Magnus.

 

Vignetundersøgelsesmetoden Vignetundersøgelsesmetoden kan bruges til at give erfaringer med hvordan uenigheder både inden for og på tværs af professioner kan bidrage til faglig udvikling.

 

Eksempel på vignetspørgsmål Vignetspørgsmålene er udviklet med afsæt i casen om Steffen.

 

Tværprofessionelt samarbejde er komplekst og konfliktuelt. Det er derfor af central betydning at bruge analysemodeller og didaktiske metoder både til systematiske analytiske mono- og tværfaglige refleksioner og til håndtering af dilemmaer og uenigheder. De didaktiske metoder og analysemodeller har til formål at strukturere de studerendes arbejds- og læreprocesser og guide de studerende på systematiske måder.

Eksempler på mono- og tværprofessionelle uddannelsesforløb

På baggrund af afprøvningen af det autentiske casemateriale og de vejledende materialer er der følgende yderligere eksempler på monofaglige og tværprofessionelle uddannelsesforløb:

Titel Anvendt case Afprøvet med
En dags monofaglig undervisning Claus-casen

 

Lærerstuderende
Fire timers monofaglig undervisning Dennis-casen

 

Sundhedspædagogikstuderende
En dags monofaglig undervisning Steffen-casen

 

Ergoterapeutstuderende
En uges tværprofessionelt forløb De studerende vælger selv case

 

Pædagog- og sygeplejerskestuderende
Tre ugers tværprofessionelt modul De studerende vælger selv case

 

Ergoterapeut-, fysioterapeut-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskestuderende
To dages tværprofessionelt forløb Steffen-casen Lærer-, pædagog- og socialrådgiverstuderende

Vejledning i brug af cases

Indholdet i de autentiske cases er forskelligt i forhold til:

  • barnets/den unges alder,
  • barnets/den unges grad af udsathed,
  • hvilke faggrupper der indgår og
  • om det er en situation der er beskrevet eller et forløb over flere/mange år.

Formålet med et konkret tværprofessionelt uddannelsesforløb afgør, om det er underviserne eller de studerende der vælger hvilken case/hvilke cases der skal arbejdes med.

Fordelen ved at underviserne vælger en bestemt case som alle studerende arbejder med er, at undervisergruppen kan planlægge et detaljeret tværprofessionelt forløb hvor de enkelte underviseres egen monofaglige og tværprofessionelle viden kan bringes mere i spil i forhold til de processpørgsmål som undervisergruppen stiller til de studerende. Herigennem kan den faglige kvalitet i processpørgsmålene blive større. Samtidig åbner brugen af den samme case for at de studerende på tværs af studiegrupper har den samme tekst som afsæt for deres samarbejde og faglige undersøgelser, hvilket kan give særligt frugtbare faglige dialoger og diskussioner på tværs af grupperne.

Fordelen ved at de studerende selv vælger den case de arbejder med er, at de studerende fra starten har et større ejerskab til casen. De har valgt den konkrete case ud fra deres egne vurderinger af hvad det er for et fagligt tema de er særligt optaget af, og ud fra hvad det er for faglige problematikker de gerne vil arbejde med. Når studerende selv vælger case, stiller det særlige krav til undervisernes overblik over det samlede case-materiale og de faglige problemstillinger der er i de forskellige cases med henblik på at kunne vejlede på en konkret og faglig relevant måde. Derudover stiller det særlige krav om at undervisernes gruppeprocesinstruktioner er på et tilpas alment niveau til at kunne favne forskelligheden i casene.

Med udgangspunkt i casene kan der f.eks. stilles følgende spørgsmål:

  • Undersøg og analysér barnets/den unges perspektiv og grad af udsathed
  • Undersøg og analysér hvad det er for særlige faglige problematikker, dilemmaer og tværprofessionelle udfordringer, der er i den konkrete case
  • Bidrag med relevant monofaglig viden til at belyse de konkrete problematikker, dilemmaer og tværprofessionelle udfordringer
  • Gå på opdagelse efter teoretisk viden om det, I ikke har viden om og bidrag med den nye viden til at uddybe forståelsen af den konkrete case
  • Opstil forskellige forslag til relevante tværprofessionelle handlinger og begrund de forskellige handleforslag teoretisk
  • Træf beslutning om en begrundet handleplan for den tværprofessionelle indsats og tydeliggør det juridiske grundlag

Litteraturliste til undervisningsbrug

I de vejledende materialer indgår også en tematisk litteraturliste over dansk- og engelsksproget litteratur om tværprofessionalitet som inspiration til valg af litteratur til studerende på mono- og tværprofessionelle forløb. Litteraturlisten er udarbejdet i samarbejde mellem den gruppe, der har udarbejdet forskningsreviewet, og den gruppe, der har udarbejdet det autentiske casemateriale og de vejledende materialer.

Afslutning

Når studerende på tværs af professionsbacheloruddannelser indgår i tværprofessionelle forløb har det betydning at der er fælles undervisning i forløbet. De studerende har forskellig faglig viden, og formålet med undervisningen er at give en fælles teoretisk referenceramme. Det er erfaringen fra arbejdet med casene og de vejledende materialer at den fælles undervisning giver studerende et fælles vidensgrundlag, som sammen med deres monofaglige viden, metoder og erfaringer kvalificerer deres arbejds- og studieprocesser i grupperne. Litteraturlisten tjener som inspiration både til planlægning af undervisning og til studerendes forberedelse til forløb med fokus på tværprofessionelt samarbejde.

For at nå de mål der er opstillet for det konkrete tværprofessionelle forløb er erfaringen også, at det har betydning at de opgaveproces-vejledninger og den underviservejledning som studerende får er både meget detaljeret og meget systematisk knyttet til de didaktiske metoder og modeller der anvendes. Erfaringen er at studerende på tværs af forskellige professionsuddannelser har brug for guidning, vejledning, facilitering og støtte for at kunne samarbejde på en formålstjenlig måde og for at kunne løse den opgave de arbejder med. Hver professionsuddannelse socialiserer studerende til en unik professionsidentitet, og når studerende indgår i uddannelsesforløb på tværs af uddannelserne, træder forskellene imellem dem frem. Disse forskelle er frugtbare for udvikling af tværprofessionelt samarbejde, men for at de studerende kan lære af og gennem hinanden og hinandens forskellige faglighed, perspektiver, metoder og erfaringer, er der brug for systematisk vejledning undervejs.

Samtidig har en systematisk vejledning betydning for at indholdet i casen ikke bliver det eneste de studerende har i fokus.  Casenes praksisnærhed kan betyde at studerende hurtigt går i gang med at reflektere over og planlægge hvordan der kan handles i praksis. For at skabe processer hvor studerende både arbejder i et vidensspor og i et handlespor, er detaljeret opgaveproces-vejledning og underviser-vejledning vital for studerendes læringsudbytte.