Magnus

– et spædbarn i udsat position

Direkte aktørperspektiver

Camilla, Magnus´ mor

Marie, sagsbehandler

Jette, sygeplejerske i børneafdelingen

Indirekte aktørperspektiver

Magnus, 0-1 år

Magnus´ mormor/Camillas mor

Kommunal familierådgivning

Sygeplejerske på fødeafdeling

Pædagogisk konsulent Unge Mødre-projekt

Familiekonsulent

Sundhedsplejerske

Tværprofessionelle temaer

Observation og drøftelse af et barns trivsel og udvikling

Håndtering af børne- og forældreperspektiver i børnesager

Udøvelse af myndighed i børnesager

Holdningsmæssige uenigheder mellem faggrupper

Positionering og kamp om problemdefinition

Didaktiske forslag

Forumteater

Vignetspørgsmål

Lyt til casen Magnus

Indledning

Casen


Magnus casen 18.38 MB 76 downloads

Her kan du downloade Magnus casen som en mp3 fil. ...

Magnus på fødeafdeling

Fødeafdelingen på sygehuset kontakter den kommunale Familierådgivning i slutningen af januar og anmoder om et akut møde med en myndighedssagsbehandler. Det handler om en nyfødt dreng, hvor moderen, Camilla på 21 år, viser begrænset interesse for barnet.

Sagsbehandler Marie møder op på fødeafdelingen, og en sygeplejerske tager imod. Mor og barn skal udskrives dagen efter, men sygeplejersken synes ikke at det er forsvarligt at udskrive dem. Camilla har ikke noget sted at bo, men fortæller at hendes mor kan tage imod hende og hendes søn Magnus. Hun ligger i sengen på sin stue mens Magnus sover i en vugge ved siden af. Umiddelbart fremstår Camilla som en træt og mimikfattig ung pige, vurderer Marie.  Camilla svarer på de spørgsmål Marie stiller, og fortæller at hun har været kæreste on-and-of med barnets far, som arbejder i et lokalt supermarked. Kæresten slog op med hende via en sms. Hun opdagede lige efter at hun var gravid, men da var det for sent at få en abort fordi hun var i sjette måned. Camilla har gennem fælles bekendte informeret ekskæresten om sønnens fødsel, men han har ikke reageret.

Camilla fortæller at hun er på kontanthjælp. Hun har det sidste stykke tid opholdt sig hos sin far og hans familie, men hun kan ikke vende tilbage til dem nu fordi de har problemer med en teenagedatter, som tager stoffer og er på kant med loven. Camilla siger at hun følte sig klar til at blive mor da hun havde babyen i maven, men lige så snart Magnus var født, var følelsen væk.

Marie undrer sig over at der ikke er professionelle som har opsporet at der var tale om en ung gravid i risikogruppe. Hun tænker at hun burde have fået en underretning allerede i graviditeten med det formål at Familierådgivningen kunne foretage en udredning af den gravides og det kommende barns forhold og udarbejde en handleplan før fødslen. Nu er der behov for akut indsats. Marie overvejer en 7-14 dages indlæggelse af mor og barn på børneafdelingen. På den måde er barnet i sikkerhed, og personalet kan observere, støtte og beskrive mor-barn kontakten, hvilket giver et bedre beslutningsgrundlag for en støtteindsats, er Maries vurdering.

Camilla er indforstået med indlæggelsen. Samtalen afbrydes af en sundhedsplejerske og en pædagogisk konsulent fra kommunens tilbud Unge Mødre, som kommer ind på stuen. De kender Camilla fra et par besøg under graviditeten. De deler tilsyneladende ikke afdelingens og sagsbehandlerens bekymring. Deres vurdering er at Camilla nok er udmattet af fødslen, og at de forventer at hun begynder at tage sig af sin baby når hun igen kommer til kræfter. Samtidig forsikrer de at de vil sørge for pædagogisk støtte i hjemmet som supplement til støtte fra mormor og Unge Mødre-projektet.

Camillas mor kommer også på besøg. Hun giver udtryk for at hun vil hjælpe sin datter og sit barnebarn. Lige nu arbejder hun både som nattevagt på et plejehjem og i sin egen butik, men hun er i gang med at indrette en lille lejlighed til Camilla og barnebarnet. Hun fortæller at hun vil afvikle sit natarbejde for at aflaste Camilla, som sover meget og tungt og ikke bryder sig om at blive vækket.

Magnus og Camilla på børneafdelingen

Jette, en sygeplejerske på børneafdelingen, kontakter Marie efter nogle dage og fortæller: ”Vi kan ikke observere afgørende udvikling i relationen mellem Camilla og Magnus. Jeg og flere af mine kolleger har iagttaget at Camilla er passiv og mekanisk i sit samspil med barnet. Camilla har opgivet amningen og overlader gerne Magnus til os personaler. En enkelt af mine kolleger, som tager sig særligt af Camilla, er imidlertid mere optimistisk. Hun mener at Camilla er ved at træde ind i rollen som mor selv om det går langsomt. Camillas mor kommer dagligt og vi kan se at hun overtager ansvaret for Magnus mens hun er her.”

Efter en uges indlæggelse indkaldes der til udskrivningskonference i børneafdelingen. Camilla vil gerne hjem med Magnus. Mormoren er klar til at tage imod, og der er visiteret 10 ugentlige støttetimer i hjemmet. Camilla og Magnus bliver også tilknyttet Unge Mødre, og aftalen er at de skal deltage i de ugentlige møder hvor de både kan få professionel støtte og socialt netværk.

Marie er fortsat bekymret for at sende Camilla og Magnus hjem. Hun vurderer at Camilla vil have svært ved at udvikle de fornødne forældrekompetencer, men den aktuelle situation giver ikke grundlag for mere indgribende tiltag. Hun synes at det hele går for stærkt, men når andre professionelle er klar til at tage over, er personalet på sygehuset indforstået med at lave overdragelse. Samtidig er det klart at både Camilla og hendes mor, sundhedsplejersken og den pædagogiske konsulent trækker i retning af en hurtig udskrivning. Jette overvejer om hun skal give sin mening stærkere til kende under konferencen, for hun er bekymret for Magnus. Hun har fulgt Camilla og Magnus tæt den sidste uge også under flere nattevagter. Hun har ikke set Camilla på eget initiativ tage kontakt med Magnus. Men til sidst bliver der på konferencen taget beslutning om at Camilla og Magnus udskrives.

Magnus kommer hjem med sin mor

Camilla og Magnus flytter ind i en lille lejlighed ved siden af mormor. Planen er at Magnus skal starte i vuggestue når han er 6 måneder, og at Camilla skal tage imod støtten fra familiekonsulenten og Unge Mødre.

I starten går det godt. Camilla er glad for sin mors omsorg og støtte og fortæller: ”Mor kan se på mig når jeg er træt og brugt, fordi hun ved at jeg går meget op i rengøring, så mens Magnus sover, siger hun til mig at så kan jeg gøre det ene eller andet eller måske sove et par timer, og hun vil tage Magnus hvis han vågner. Og så er det også rart at hvis jeg lige pludselig ikke har penge til mit barn, så hjælper hun mig med økonomi …”

Camilla synes ikke, hun får noget ud af familiekonsulentens 4-5 ugentlige besøg. ”Hjælpen er tilrettelagt ud fra familiekonsulentens program og ikke ud fra Magnus’ og min dagrytme,” fortæller hun. Det går bedre med Unge Mødre. Camilla fortæller: ”Det er rigtigt hyggeligt at være dér. Man kan spørge om alt og få at vide om man er god nok til forskellige ting.”

Camilla bor på landet og savner byen og vennerne. Hun vil gerne være sammen med de veninder som også har små børn, og udveksle erfaringer med dem. Hun tager ofte Magnus med i byen hvor hun besøger vennerne. Hun har efterhånden flere og flere konflikter med sin mor. Situationen bliver endnu mere uholdbar når hun dagligt skal aflevere og hente Magnus i vuggestuen, som ligger i byen. Det er tidskrævende og dyrt, og hun har ikke råd til busbilletter. Hun er derfor i gang med at finde en lejlighed i byen og flytte fra sin mor. De professionelle omkring hende er bekymrede for Magnus og fraråder flytningen.

Magnus´ liv sammen med sin mor

I de følgende måneder modtager Marie løbende bekymrende oplysninger både fra mormor, familiekonsulenten og Unge Mødre. Der afholdes flere opfølgningsmøder med Camilla. Da Magnus er 8 måneder gammel, er situationen endnu mere tilspidset. Camilla er i løbende konflikt med sin mor, hvilket går ud over Magnus, som har knyttet sig meget til sin mormor og også til Camillas bror. Camillas mor kan, ifølge familiekonsulenten, være dominerende, og hun har en tendens til at tage over fremfor at supplere og vejlede Camilla, som reagerer ved at afvise samarbejdet. For det meste er Camilla væk med Magnus. Magnus passes af skiftende omsorgspersoner, og de overnatter hos venner og bekendte, hvor der ofte bliver røges hash og drukket, hvilket Camilla ikke tager del i. Hun er stort set ikke hjemme med Magnus og opholder sig kun på bopælen når hun ved at familiekonsulenten kommer på besøg. Hun har fundet en kæreste i en anden by og har planer om at flytte ind hos ham sammen med Magnus. De professionelle fraråder denne flytning, men de kan ikke nå Camilla. Mormor ringer ofte til sagsbehandleren i afmagt. Magnus’ fremmøde i vuggestuen er ustabilt, og han er ofte syg. Camilla ønsker ikke længere at hendes mor deltager i møder eller på anden vis inddrages i sagsbehandlingen.

Magnus og Camilla kommer akut på Børne- og Familiecenter

Hen over sommeren og i begyndelsen af efteråret hvor Magnus er 9 måneder gammel, er hans udvikling og trivsel så negativ at de professionelle omkring Camilla ikke længere kan tage ansvar for konsekvenserne. Camilla har i en periode været uden bopæl og overnatter på banegården med Magnus. Hun og Magnus kommer akut på Børne- og Familiecentret.

Personalet på Børne- og Familiecentret er bekymrede for Magnus og sender en underretning til sagsbehandler Marie. I underretningen informerer de om at Magnus er understimuleret, tilbage i sin udvikling og har svag kontaktevne. Han er plaget af svamp og eksem, er overvægtig og har voldsomme problemer med kronisk forstoppelse. Han får stort set kun modermælkserstatning og saftevand. Han har ofte skrigeture. Det er deres vurdering at Camilla har ringe fornemmelse for hans behov. Han stimuleres ikke sprogligt eller motorisk. Omsorgen består i at han sidder på skødet eller i barnevognen, bliver skiftet og får noget at spise og drikke.

Også pædagoger fra Unge Mødre og familiekonsulenten sender bekymrende beskrivelser og indkalder til samarbejdsmøde.  Samtidig er der hyppige henvendelser fra Camillas mor, som giver udtryk for at Camilla ikke kan drage omsorg for Magnus på forsvarlig vis.

Camilla er droppet ud af sin kokkeuddannelse. Hun tog selv initiativ til uddannelsen fordi hun ”ville være et forbillede for Magnus,” fortæller hun. Da Marie kom på hjemmebesøg og konfronterede Camilla med den bekymrende udvikling, forklarede Camilla: ”Det er svært at få det hele til at hænge sammen, for når jeg afleverer Magnus i vuggestuen, bliver jeg ringet op inden jeg overhovedet når skolen fordi han er syg og snottet, og så får jeg at vide hos lægen at der ikke er noget galt.” Camilla fortæller Marie at Magnus tit ikke er i vuggestuen fordi han er syg, og at hun selv har vanskeligt ved at passe sin uddannelse fordi hun skal passe Magnus. Hun fortæller også at hun har ladet en veninde flytte ind i sin lejlighed og at de har en bil, som de kører i sammen med Magnus. Camilla får også fortalt at ingen af dem har kørekort. Marie lægger mærke til at lejligheden er kaotisk og præget af flytterod, og at Camilla virker presset og opgivende. Camilla har ikke modtaget støtte i løbet af sommeren, og hun kan ikke klare sin uddannelse samtidig med at hun skal passe et sygt barn.

Marie konfronterer Camilla med underretningerne og siger samtidig at Magnus skal anbringes i familiepleje for at sikre trivsel, omsorg og udviklingsstøtte.  Camilla giver sit samtykke til en frivillig anbringelse. Hun siger senere: “Jeg ved godt at jeg ikke kunne tage vare på ham, men de sagde det aldrig rent ud. Det var på en måde lidt af en lettelse at Magnus kunne kom et andet sted hen så jeg ikke skulle bruge så meget energi på ham. Jeg havde det så svært i forvejen.”