Martin

– Professionelles støtte til og håndtering af bekymring for Martin fra han er 3 til 5½ år

Direkte aktørperspektiver

Sanne, Martins mor

Hanne, pædagog i børnehaven

Ane, pædagog i børnehaven

Pia, børnehaveleder

Christina, leder af PPR

Trine, sundhedsplejerske

Ergoterapeut

Fysioterapeut

Indirekte aktørperspektiver

Martin

Martins far

Martins søstre

Andre børn i børnehaven

Øvrigt personale i børnehaven

PPR-psykolog

Familiepædagog

Tværprofessionelle temaer

Observation og faglige drøftelser blandt pædagogisk personale om et barns trivsel og udvikling

Håndtering af forældresamarbejde når der er bekymringer om et barns udvikling

Samarbejde mellem børnehavepersonale og PPR, familiepædagog, ergo- og fysioterapeuter

Didaktiske forslag

Rollespil

Vignetspørgsmål

Lyt til casen Martin

Indledning

Casen


Martin casen 26.58 MB 73 downloads

Her kan du downloade Martin casen som en mp3 fil. ...

Det første år i Martins liv

Da Martin kommer til verden, er hans forældre i starten af 40´-erne og har to døtre på 4 og 7 år. Sanne, Martins mor, fortæller: ”Min mand ønskede sig meget en dreng, så vi bliver rigtig glade da vi finder ud af at jeg venter Martin. Fødslen går fint, og jeg har efterfølgende regelmæssige besøg af sundhedsplejersken til Martin er 8 måneder. Der skulle også have været et besøg da han er 1½ år, men fordi der er meget sygdom i sundhedsplejen, får vi ikke besøg.”

Sanne arbejder som lærer i den kommune hvor de bor, og Martins far er mellemleder i en større lokal virksomhed. De er tilflyttere fra København. Da Sanne bliver gravid første gang, beslutter de at flytte til en mindre kommune for at få mulighed for at købe hus og stadig have luft i økonomien.

Sanne bemærker ret tidligt at Martin ikke er som sine to søstre. Sanne siger: ”I starten er det bare en slags ordløs fornemmelse af at han er mere irritabel og sart over for uro, høje lyde og alt som er nyt. Jeg finder hurtigt ud af, at det hjælper ham hvis jeg f.eks. lægger en stofble hen over liften så der lukkes af for indtryk fra omverdenen. Det er egentlig ikke noget jeg er urolig over, men mere konstaterende, og jeg tilpasser løbende mine handlinger efter hans reaktioner.”

Da Martin begynder at lege, bemærker Sanne at han kan sidde i meget lang tid og lege med de samme klodser igen og igen, og at han har det bedst når der ikke sker for meget på en gang. Sanne uddyber: ”Når vi har gæster, vælger han ofte at gemme sig under spisebordet hvor han ligger med sine biler og stiller dem på række igen og igen. Han kan slet ikke tage hvis hans søstre eller andre kommer og ændrer på hans opstilling. Så kan han blive meget vred og frustreret og have svært ved at komme ud af sin frustration igen.”

Martins forældre bliver skilt

Ægteskabet begynder at skrante ret hurtigt efter at Sanne er tilbage på arbejde igen efter et års barsel med Martin. Sanne oplever at hverdagen består af praktiske gøremål, bekymringer over Martin samt konflikter og diskussioner med Martins far om hvem der skal gøre hvad. Det hele vælter for Sanne da Martins far en dag kommer og fortæller at han har forelsket sig i en af sine kollegaer. Han har besluttet sig for at flytte hjem til hende.  Han er ulykkelig over at skulle udsætte Sanne og børnene for den situation, men det kan ikke være anderledes for ham.

Tiden omkring Martin fars flytning og den efterfølgende skilsmisse står lidt i en tåge for Sanne. Hun mobiliserer al sin energi for at holde sammen på sig selv,  at få hjemmet og børnene til at fungere og at finde en ny hverdag som enlig mor til tre.

Martin begynder i børnehaven Myretuen

Martin er 3 år kort efter skilsmissen, og han begynder i Børnehaven Myretuen. Børnehaven har til huse i en tidligere landsbyskole.

Pædagog Hanne har arbejdet i børnehaven i seks år og har været pædagog i mange år. Hanne arbejder i lillegruppen og har taget imod Martin for tre måneder siden, hvor han kom til børnehaven efter at have været to år i dagpleje.

Hanne mener ikke at de har fået nogle papirer med fra dagplejen, eller at de i det hele taget har fået informationer om Martins udvikling inden han kom til børnehaven, men hun bliver alligevel ret hurtigt opmærksom på, at han ikke rigtig er i trivsel. ”Han er ligesom oppe i de højere luftlag og ikke så meget grounded,” siger hun og tilføjer: ”Desuden er han bleg, virker trist og uglad, og han bliver ofte ked af det og smider sig på gulvet og græder. Måske er det helt naturligt, for når man er i den alder, så kommunikerer man jo på den måde.” Martin er også tågænger og ikke renlig endnu, og selvom børn generelt bliver senere renlige i dag, så er det nu alligevel ved at være lidt sent, synes Hanne og siger: ”Martin adskiller sig også ved at han ikke kan lide at være barfodet, men VIL have strømper på – han synes åbenlyst at det er ubehageligt at gå på bare tæer modsat de andre børn i børnehaven, som ofte smider sandalerne og løber barfodede rundt. Det er som om han er usædvanlig følsom overfor ting som kommer i kontakt med hans hud.”

Martin bliver drøftet på personalemøde i børnehaven

Hanne beslutter sig for at drøfte Martins udvikling på et personalemøde, hvor hun fortæller om sine observationer, og de aftaler at Hanne skal bede Martins mor Sanne om tilladelse til at rette henvendelse til ergo-/fysioterapeut for at få ham vurderet sansemotorisk.

Det er som regel Sanne der henter Martin, og Hanne bringer personalets forslag videre til hende en dag ved afhentning. Hanne siger: ”Jeg kan se at min bekymring for Martin berører Sanne, og hun bliver åbenlyst ked af det. Hun fortæller at skilsmissen, selvom den er forløbet i en ordentlig tone, stadigvæk er og har været hård for hende og børnene. Hun ved at Martin savner sin far, og hun giver udtryk for uro over at Martin skal blive en ”sag”. Hun spørger mig derfor om ikke pædagogerne i børnehaven kan arbejde lidt med Martins motorik?”

Ved næste personalemøde fortæller Hanne om det Sanne har fortalt om skilsmissen, og de andre medarbejdere i Myretuen udtrykker forståelse for at Martin er i en sårbar situation, som sikkert kan forklare hans adfærd. På mødet taler de om at der også er andre børn som kunne have gavn af at de arbejder mere målrettet med deres motorik. De beslutter derfor at en af pædagogerne hver torsdag samler et lille hold på fem børn i gymnastiksalen, hvor de leger og synger. Det er Sanne glad for, og Hanne er rigtig glad for at børnehavens rammer i den gamle skole giver så mange muligheder.

Martins flytter til mellemgruppen i børnehaven

Martin rykker efter et år op i mellemgruppen, og han får en ny primærpædagog, Ane.

Ane siger: ”Det undrer mi, at Martin stadig ikke er blevet renlig nu han er næsten 4 år. Motorisk er han også stadig tågænger. Jeg har lagt mærke til at Martin altid leger med biler og på den samme noget stereotype og meget optagede måde. Jeg har også bemærket at Martin ikke rigtig er i leg med nogen bestemt. Han har ingen nære relationer, men leger på kryds og tværs med mange forskellige børn. Alligevel er det som om han har svært ved at afkode legen og komme ind i den.  Hans sprog er egentlig meget godt, men bliver han afkrævet et svar, så smider han sig stadig på gulvet i stedet for at sige til eller fra. Han har også svært ved at tackle når de andre børn er lidt hårde ved ham. Så kan han blive meget vred eller voldsomt ked af det og have meget svært ved at komme ud af det igen. Når han skal have skiftet ble, kan han ikke slippe sine biler og må altid have en af dem med i hånden, ellers begynder han at græde helt ulykkeligt. En dag finder jeg ham liggende på gulvet, grædende og helt utrøsteligt, kaldende længe og vedholdende på sin far.”

Ane beslutter sig for at de igen skal drøfte Martins udvikling på personalemøde. Hun undrer sig over at Hanne ikke har gjort noget mere i det forløbne år, og hun synes ikke rigtig Martin har udviklet sig. Denne gang bliver de på mødet enige om at tale med Sanne om hvordan det går med kontakten med far da de stort set ikke ser ham hverken hente eller bringe Martin, og de taler om Martins følsomhed over for de andre børns indimellem noget hårde behandling af ham.

Samarbejde mellem Martins mor og primærpædagogen

Ane er efter personalemødet lidt urolig over hvordan hun skal gribe samtalen med Sanne an da hun synes det er at gå lidt ind over privatlivet at spørge til Sannes og Martins fars forhold, og hun fornemmer tydeligt Sannes sårbarhed i forhold til skilsmissen. Men samtalen går godt og medfører at Sanne og Martins far laver om på samværsaftalen,så faderen en gang om ugen henter Martin i børnehaven.  Ane prøver også ved samtalen at komme ind på det motoriske, men Sanne afviser igen at få nogen til at kigge på Martin. Det undrer Ane lidt da Sanne ellers virker meget åben. Ane ærgrer sig over det og føler sig lidt mislykket i forhold til resultatet af samtalen.

Ane drøfter igen Martins udvikling på personalemøde hvor hun fortæller at hun har tænkt på om de skal have et mere professionelt blik på Martin måske i form af PPR og ergo-/fysioterapeut, men som Pia, børnehavelederen, siger: ”Ting tager tid, og vi skal jo have forældrene med.” De ender derfor med at vælge at se tiden an og taler om at det jo nok først og fremmest er ro og tryghed som Martin har brug for, og de kan jo altid bringe Martin op på et af børnehavens åbne rådgivningsmøder med PPR.

Martin bliver drøftet i åben rådgivning i børnehaven

Den åbne rådgivning har eksisteret i 1½ år. Ved den åbne rådgivning kommer PPR-psykologen en gang om måneden i børnehaven, og ved møderne drøftes stort og småt – såvel enkeltsager som mere generelle ting. PPR´s strategi går ud på at nedsætte antallet af børn som ekskluderes fra normalsystemet, idet børnene så går glip af det samvær som de ellers kan få i et mere varieret felt med indspil fra forskellige børn. PPR- lederen Christina fortæller: ”Inklusion handler ikke om barnet som sådan, men mere om udvikling af de arenaer som er omkring barnet, dvs. at børnehaver, skoler og hjem må arbejde på at skabe udviklende fællesskaber. Når børnene en dag er vokset op, får de måske hinanden som naboer eller kollegaer, så det gælder om fra en start af at lære at sætte pris på hinandens forskelligheder.”

Der er inden for det sidste år truffet en samarbejdsaftale mellem PPR og børnehaverne i kommunen om hvad man kan tage op med hinanden, hvornår og hvordan. Aftalen er at man skal have skrevet noget om barnets problematik ned hvis man ønsker at drøfte enkeltsager ved mødet. Ane har da også skrevet en mail til psykologen et par dage før mødet, men hun undlader at nævne sin uro i forhold til om Martin skulle lide af autisme i en mild form. Det nævner hun i stedet for på mødet, men hun synes ikke rigtig at psykologen forholder sig til dette. Psykologen foreslår at der tages kontakt til sundhedsplejen for at få undersøgt om der skulle ligge noget fysisk til grund for Martins problemer med renligheden. Psykologen udtrykker bekymring over at Martin ikke har nære relationer i børnehaven blandt de andre børn og anbefaler at man gør en ekstra indsats for at hjælpe ham ind i og vedligeholde leg med de andre børn.

Psykologen fortæller desuden om et nyt tiltag i kommunen en familiepædagog, som man lige har ansat, og som kan komme både i hjemmet og i institutionen uden at der oprettes en sag. Psykologen foreslår at familiepædagogen kommer i børnehaven og snakker med Sanne og prøver at tilbyde sin hjælp. Desuden foreslår hun at hun selv kommer og laver et par observationer af Martin for at få ham visiteret ind i PPR så de måske senere, hvis de aftalte tiltag stadig ikke afhjælper Martins problemer, igen må prøve at få lov til at henvise til ergo-/fysioterapeut for at få ham sansemotorisk udredt.

Martin får flere legekammerater i børnehaven

Ane føler stor lettelse efter rådgivningen fra PPR. Endelig fik hun luftet sin bekymring omkring autisme, men samtidig er hun usikker på hvad psykologen tænker om dette – om hun synes det er helt hen i vejret? Men nu har hun sagt det, og så må psykologen jo selv komme på banen, tænker Ane.

Ved det efterfølgende møde med Sanne fortæller Ane om det de har talt med psykologen om, men hun undlader at omtale hendes berøring af en eventuel autisme. Sanne er positiv over for ideen med sundhedsplejersken og familiepædagogen da hun hører at det betyder at der ikke bliver oprettet en sag. Hun er glad for at Ane vil gøre noget mere målrettet for at hjælpe Martin med at komme i gang med at udvælge nogen at lege med og hjælpe ham ind i konkrete lege.

Anes indsats omkring Martin virker, og Martin kommer i gang med at lege mere med nogle bestemte børn. I det hele taget bliver personalet mere målrettede i deres måde at støtte børnenes lege generelt. Ud over det sker der det at der kommer en ny dreng i Martins gruppe som Martin svinger rigtig godt med. De leger meget og fast sammen i de første tre måneder, men efterhånden begynder drengen også at orientere sig mod de andre børn, som han også gerne vil lege med, hvilket frustrerer Martin.

Martin får hjælp til at blive renlig

Et par måneder efter den åbne rådgivning kontakter Martins mor sundhedsplejen for at få råd om Martins problemer med at blive renlig. Han kan stadig ikke styre sin vandladning og afføring. Sundhedsplejerskerne undrer sig over at de ikke tidligere er blevet kontaktet da Martin nu er 4½ år og om et år skal starte i børnehaveklasse.

Sundhedsplejerske Trine fortæller: ”Vi er i sundhedsplejen meget optagede af den tværfaglige indsats. Det er jo også lovpligtigt og skal sikre at barnet bliver set så nuanceret som muligt. Derfor er det vigtigt at man som fagperson kan bede om hjælp og ikke er berøringsangst og måske tager misforståede hensyn til forældrene.”. Trine vejleder Sanne om kost og regelmæssige toilettider og beder Sanne om at gå til lægen for at få lavet en urinprøve. Desuden aftaler de at tale sammen igen om et par uger for at der ikke skal gå for lang tid i forhold til at vurdere, om der er en effekt af indsatsen. Sanne kontakter som aftalt Trine og fortæller: ”Martin har stadig ikke styr på sin vandladning og afføring. Han siger stadig ikke selv til når han skal på toilettet, men han kan være tør så længe jeg sørger for faste toilettider.”

De bliver derfor enige om at få ham visiteret via egen læge til det nærmeste hospitals børneambulatorium for at få ham udredt. Det viser sig at Martins tarm er obstiperet, hvilket giver ham problemer med at fornemme afføringstrang. Han får hjælp til sin obstipation, og det lykkes ham at komme af med bleen da han er 5 år.

Martins mor samarbejder med familiepædagogen

Børnehavens personale oplever den nyansatte familiepædagog som en ressource og er lettede over at man nu kan give støtte direkte i hjemmet. Marins mor Sanne har sagt ja til samarbejde med familiepædagogen, og personalet oplever at det er blevet lettere at tale med Sanne om støtte og hjælp generelt. Det samme oplever de også i forhold til andre familier. De tilskriver den lettere adgang til familierne at tilbuddet er åbent, af begrænset omfang, at der ikke bliver skrevet sagsakter, samt at familiepædagogen har en god og tillidsvækkende måde at snakke med familierne på. Det har bragt en lettelse ind i personalegruppen, som indimellem har været uenige om hvilke tiltag der skulle iværksættes, fx om der skulle laves en underretning eller ej for at få igangsat eventuelle foranstaltninger.

Martin bliver observeret af fysioterapeut og ergoterapeut

Da Martin er 5 år og er kommet over i børnehavens storgruppe, lykkes det gennem familiepædagogen og PPR at få Sanne overtalt til at få ham visiteret til en sansemotorisk udredning. Derfor får børnehaven et par måneder senere besøg af en ergoterapeut og en fysioterapeut, der sammen observerer Martin. Martin er nu 5½ år og skal begynde i skole om ½ år.

Ergoterapeuten og fysioterapeuten vurderer ved første observation at Martin ikke fremstår som supersensitiv, men som en dreng der primært har vanskeligheder med sansebearbejdning. Ergoterapeuten og fysioterapeuten siger sammen: ”Han er meget sansesøgende i forhold til mund og ansigt … skal hele tiden have hænderne eller blusen i munden. Vi ser han har noget nedsat tonus, nedsat registrering, han falder sammen, ….så har han en strategi som gør at han holder sig vågen.  Vi har en hypotese, som ligger i den sensomotoriske profil, som passer rigtig godt på det vi ser.”

De fortæller også: ”Vi vil nu indkalde alle implicerede parter til et møde for at drøfte Martins forskellige problematikker og for at få koordineret, hvem der nu skal gøre hvad i forhold til Martin. Vi kunne også godt tænke os at vi fremover deltager i de konsultative møder i børnehaven, for vi tænker vi kunne have lavet en meningsfuld indsats meget tidligere.”

Martin følges fortsat af PPR i forhold til skolestart til august. Det er endnu ikke afklaret om man vurderer ham skoleparat.