Cases Hvad handler casen om? Direkte aktører Indirekte aktører
Claus Casen handler om en dreng i 10. klasse. Casen beskriver et par ugers forløb for drengen på skolen. Drengen er anbragt på et værested, optræder aggressivt og voldeligt, har stofmisbrug og er uengageret i skolens faglige processer. Casen ender med at drengen smides ud af skolen efter at have slået en pige.
  • Claus
  • Klasselærer i 10. klasse
  • Pædagog på opholdssted
  • Claus´ mor, far og søster
  • Elever i 10. klasse
  • Lærere i 10. klasse
  • AKT-lærer
  • Skoleleder
  • Politi
Dennis Casen er en forløbscase, hvor vi følger en dreng fra hans 8. til hans 12. år. Drengen bor alene med sin mor og er hos sin far hver anden weekend. Drengen trives ikke i skolen eller i SFO´en. Han bliver mobbet pga. overvægt og har ingen venner. Casen følger drengens forløb, hvor han dels får hjælp af privat psykolog, dels får hjælp gennem sundhedsplejerske, læge og diætist. Han er på ophold på Julemærkehjem og får også støtte fra en sundhedskonsulent i kommunen.
  • Dennis
  • Sonja, Dennis´ mor
  • Pernille, sundhedskonsulent
  • Dennis´ far
  • Folkeskolelærer
  • SFO-pædagoger
  • Sundhedsplejerske på skolen
  • Medarbejdere på Julemærkehjem
  • Privat psykolog
  • Læge
  • Diætist
Diana Casen er en forløbscase om en pige fra hun er et til fire år. Pigen er anbragt i en plejefamilie og får efter en periode plads i en specialbørnehave. Der er uenighed mellem pigens biologiske mor, plejeforældrene og forskellige professionelle om pigens behov, udvikling og trivsel.
  • Birgitte, Dianas mor
  • Margit, plejemor
  • Arne, plejefar
  • Lotte, sagsbehandler
  • Diana
  • Sundhedsplejerske
  • Familieplejekonsulent
  • Ny sagsbehandler
  • Pædagog i specialbørnehave
  • Leder i specialbørnehave
  • Birgittes støtteperson
Emilie Casen handler om en pige på 8 år, som tidligt i livet anbringes først på behandlingshjem og senere i plejefamilie. Den første anbringelse sker mod forældrenes vilje, men senere bliver anbringelsen frivillig. Forældrene har alkoholproblemer. Moren er tilknyttet Socialpsykiatrien og faren er under tilsyn fra Kriminalforsorgen pga. dom for vold.Casen handler om samarbejdet mellem socialrådgiver, skolelærere, SFO-pædagoger, forældre og plejemor – især i forhold til overgange mellem pigens hverdagsliv i plejefamilie og i biologisk familie og de professionelles opgaver og refleksioner over samarbejdet med de deltagende parter.
  • Søren, Emilies far
  • Gitte, Emilies mor
  • Lisbeth, Emilies plejemor
  • Clara, klasselærer
  • Stig, SFO pædagog
  • Lene, Socialrådgiver
  • Emilie
  • Emilies plejefar
  • Emilies klassekammerater
Magnus Casen handler om et spædbarns anbringelse uden for hjemmet og starter på fødegangen. I casen er der et kompliceret og konfliktuelt samarbejde mellem sygeplejerske, plejeforældre, socialrådgiver og familiekonsulent. Casen tydeliggør, at de implicerede professioner har divergerende opfattelser af barnets og moderens vanskeligheder, ressourcer og behov, hvilket resulterer i uenigheder og konflikter om relevante handlebeslutninger.
  • Camilla, Magnus´ mor
  • Marie, sagsbehandler
  • Jette, sygeplejerske i børneafdelingen
  • Magnus, 0-1 år
  • Magnus mormor/Camillas mor
  • Kommunal familierådgivning
  • Sygeplejerske på fødeafdeling
  • Pædagogisk konsulent på Unge Mødreprojektet
  • Familiekonsulent
  • Sundhedsplejerske
Maria Casen handler om en pige på 14 år. Casen beskriver pigens skoleforløb fra 3. til 6. klasse i folkeskole og i 7. klasse på et socialpædagogisk opholds- og behandlingssted. I folkeskolen har pigen stigende fravær og trives ikke, og der er samarbejde med forældrene herom. Der går lang tid, inden skolen laver underretning og første initiativ er at hente pigen i hjemmet om morgenen. Næste initiativ bliver et socialpædagogisk opholds- og behandlingssted, hvor pigen er dagelev.
  • Maria
  • Jan, Marias klasselærer
  • Karen, socialrådgiver på socialpædagogisk opholdssted
  • Marias far og mor
  • Skoleleder
  • Socialpædagog
  • Andre lærere på skolen
  • Andre lærere på dagskolen
Martin Casen er en forløbscase, hvor vi følger en dreng fra hans 3. til 5. år i børnehave. Drengen beskrives af mor som særlig sensitiv. Pædagogerne fortæller, at drengen ikke trives, han virker trist. Han er ofte forkølet, og han er tågænger og ikke renlig. Casen følger samarbejdet mellem professionelle og mor i forhold til at få skabt bedre betingelser for drengens udvikling.
  • Sanne, Martins mor
  • Hanne, pædagog i børnehaven
  • Ane, pædagog i børnehaven
  • Pia, børnehaveleder
  • Christina, leder af PPR
  • Trine, sundhedsplejerske
  • Ergoterapeut
  • Fysioterapeut
  • Martin
  • Martins far
  • Martins søstre
  • Andre børn i børnehaven
  • Øvrigt personale i børnehaven
  • PPR-psykolog
  • Familiepædagog
Oskar Casen handler om en dreng i 1. klasse, som på forskellige måder taler om og tegner, at han har seksuelt samkvem med sin mor. Forældrene er skilt, og moren har forældremyndighed. Casen beskriver det forløb, der foregår frem til faren får forældremyndighed. I casen indgår underretning, samarbejde internt på skolen, samarbejde med socialforvaltning, politi og forældre. Casen har også fokus på professionelles udfordringer knyttet til at moren har anden etnisk baggrund end dansk.
  • Lene, Oscars klasselærer
  • Oskar
  • Oskars mor
  • Oskars far
  • Skoleleder
  • Anden lærer
  • Politibetjente
  • Sagsbehandler
  • Medarbejder i Børnehuset
Peter Casen handler om en 11 årige dreng i 4. klasse, hvis far udsætter drengen for fysisk og psykisk vold. Casen beskriver, hvordan AKT-læreren opbygger et tillidsfuldt forhold til drengen, hvordan samarbejdet mellem skolen, socialforvaltningen og politiet forløber, hvordan afhøringen af drengen foregår og hvilke foranstaltninger der iværksættes (anbringelse i plejefamilie).
  • Pia, AKT-lærer
  • Peter
  • Peters bror
  • Peters forældre
  • Skoleleder
  • Lærere i Peters klasse
  • Sagsbehandler
  • Politibetjente
Silas Casen handler om en 11 måneders dreng, som indlægges på hospital med skade på det ene ben. Begge forældre er med på hospitalet. Drengen har lårbensbrud og blå mærker forskellige steder på kroppen. Lægernes undersøgelser af drengen giver mistanke om vold mod drengen. Casen beskriver det første døgn på hospitalet, samarbejdet med forældrene og personalets beslutning om at underrette de sociale myndigheder.
  • Louise, sygeplejerske på børneafdeling på hospital
  • Silas
  • Silas’ forældre
  • Hospitalslæge
  • Ortopædkirurg
  • Andre sygeplejersker
Steffen Casen er en forløbscase, hvor vi følger en dreng fra hans 2,5 år til hans 15. år. Drengen har et stærkt temperament, og der opstår konflikter i dagpleje, børnehave og skole. Han bor sammen med far, mor og lillebror. Casen følger drengens og forældrenes samarbejde med professionelle i almen- og specialområdet. Som 9-årig kommer han på specialskole for børn med ADHD-diagnoser. Børnepsykiatrisk afdeling definerer ham til at være normalbegavet med ADHD og infantil autisme, da han er 10 år. Som 15-årig bliver han døgnanbragt.
  • Minna, Steffens mor
  • Sofie, Socialrådgiver i folkeskolen
  • Lise, afdelingssygeplejerske på børnepsykiatrisk afdeling
  • Cecilie, kommunal sundhedskonsulent (diætist)
  • Steffen
  • Steffens far
  • Steffens lillebror
  • Dagplejer
  • Pædagoger i børnehave
  • Lærere i folkeskole
  • Kommunal ergoterapeut
  • Pædagoger og lærere på behandlingsinstitution
Tanja Casen handler om en pige på 17 år, som har adskillige anbringelser bag sig, siden hun var 11 år. Den børnefaglige undersøgelse taler om massivt omsorgssvigt. Forældrene er skilt, faderen har forældremyndighed og pigen har haft ansvar for sin lillesøster, som også er blevet anbragt. Pigen er involveret i kriminalitet og misbrug (narkotika og seksuelt) og forsvinder jævnligt fra kontakt med professionelle (opholdssted, kontaktperson, skole og socialrådgiver).
  • Bente, socialrådgiver
  • Tanja
  • Tanjas far
  • Kontaktperson
  • Plejefamilie
  • Opholdssted
  • Behandlingssted
  • Politi