Peter

– en dreng i 4. klasse med tegn på omsorgssvigt og overgreb

Direkte aktørperspektiver

Pia, AKT-lærer

Indirekte aktørperspektiver

Peter

Peters bror

Peters forældre

Skoleleder

Lærere i Peters klasse

Sagsbehandler

Politibetjente

Tværprofessionelle temaer

Observation, drøftelse og håndtering af bekymringer for en elev
Udøvelse af myndighed i børnesager om overgreb
Håndtering af børne- og forældreperspektiver i børnesager
Etiske problemstillinger knyttet til barnets og de professionelles positioner i voldssager
Informationsudveksling mellem offentlige myndigheder

Didaktiske forslag

Rollespil

Vignetmetoden

Lyt til casen Peter

Indledning

Casen


Peter casen 21.77 MB 55 downloads

Her kan du downloade Peter casen som en mp3 fil. ...

Peter går i 4. klasse

Peter bor i en landkommune med stor arbejdsløshed og generelt lavt uddannelsesniveau. Han bor sammen med sin mor, far og storebror, hans mor er i arbejde, og hans far er arbejdsløs. Peter går i 4. klasse på en skole, der er afdelingsopdelt, og hans storebror går i 7. klasse på samme skole, men på en afdeling der ligger på en anden matrikel. Peter har gået på skolen siden 3. klasse hvor han blev overflyttet fra en friskole som lukkede. Han er overvægtig og ofte beskidt. Det er sjældent han har legekammerater på besøg, og i de tilfælde han har, er det børn til morens venner.

Skolehverdagen

Lærerne der har Peter til den daglige undervisning, er opmærksomme på hans lave faglige niveau. De vurderer at han fagligt bør placeres på 1. klasses niveau. De efterspørger skolemappen på Peter. Skolemappen har den nuværende skole ikke fået udleveret, og lærerne får at vide at forældrene ikke vil give deres samtykke til en overlevering af den. Peter opfattes af lærerne som meget udfordrende. Ifølge lærerne vil han ikke lave sine opgaver og råber af både lærerne og de andre børn i klassen. Han har et svingende fremmøde og er fraværende fra mange timer. Peter bliver mere og mere aggressiv, både over for lærere og de andre elever, og han slår andre børn.

Lærerne forsøger at indstille Peter til udredning hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning primært for at få afdækket Peters kognitive niveau. Peters far kommer til en orientering med lærerne og skolelederen. Her nægter faren at give sit samtykke til en udredning, for der er ikke noget galt med hans barn, siger han, og han synes ikke at lærerne giver Peter en chance. Skolelederen informerer faren om at en udredning godt kan gennemføres uden hans samtykke. Faren giver ikke sit samtykke til en udredning, og den bliver heller ikke sat i værk.

Klassens lærere føler afmagt i forhold Peter. Det er umuligt for dem at få ham til at lave noget når han møder op. Han forstyrrer, og han slår. Peter begynder at tilbringe mange timer uden for klassen fordi han bliver bedt om at forlade klassen. Klassens lærere skriver ofte i kontaktbogen til hjemmet om Peters adfærd og får meget sure tilbagemeldinger fra faren.

Peters lærere kontakter Pia, AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) -vejlederen på skolen, og spørger om ikke hun kan gøre noget så det bliver muligt for lærerne at kunne have Peter i klassen. Pia indleder en række samtaler med Peter.

Samtaler med Pia

Til den første samtale med Peter oplever Pia en dreng som er meget nervøs og som ikke vil have øjenkontakt. Han svarer primært med ”ja” og ”nej” på hendes spørgsmål. Han vil dog gerne komme og tale med hende igen i ugen efter. Pia skriver til familien at hun har talt med Peter.

Hun oplever til den næste samtale at Peter gerne vil tale mere med hende, og de taler om løst og fast. Da samtalen er slut, vil Peter gerne have et kram, og han spørger Pia om han må komme over til hende i frikvartererne. Det siger Pia ja til, og Peter opsøger hende i frikvartererne den efterfølgende uge, hvor han gerne vil hjælpe med at passe de små i Pias første klasse.

Til den tredje samtale taler Peter og Pia om hvordan man skal opføre sig i klassen, og Peter lover at han skal lære at sige undskyld. Pia spørger til hvorfor det der med at sige undskyld er så vigtigt, og Peter svarer ”At så slår far ikke.” Da han har sagt det, holder han sig for munden. Pia spørger ind til hvornår far slår, og Peter fortæller at det er når skolen har skrevet og når han spiller for meget computer og har brugt sine lommepenge for hurtigt. Dette får skolen til at stoppe med at skrive hjem om ”dumme episoder.” Men efter et distriktsteammøde, hvor psykolog, skoleleder, børnehaveleder, sundhedsplejerske og socialrådgiver deltager, begynder skolen igen at skrive hjem til Peters forældre da psykologen mener at de ikke beskytter Peter i forhold til faren ved at undlade at skrive.

Pia siger til Peter at de skal gå op og tale med skolelederen. Det siger Peter at han ikke vil, for så siger far at de kommer fra kommunen og fjerner ham. Det har han nemlig prøvet da han var lille, og han og broren var på BUC (Børne- og Ungdomscenter). Peter fortæller Pia at det var fordi faren kom til at slå dem med en billardkø. Pia siger at det jo ikke er sikkert at de skal fjernes, men at voksne ikke må slå børn. Det er jo deres mening at hjælpe far til at blive en bedre far.

Peter taler med skolelederen

Pia får overtalt Peter til at gå med til skolelederen, hvor Peter genfortæller det han har fortalt til Pia. Skolelederen og Pia laver efterfølgende en underretning til socialforvaltningen. Familien bliver ikke kontaktet da der ifølge kommunens handleguide står at familien ikke skal kontaktes ved mistanke om vold. Dagen efter kommer Peter ned til skolelederens kontor hvor han gerne vil fortælle ham noget. Peter fortæller at far kun slår for sjov, og at det ikke gør så ondt alligevel. Skolelederen spørger om far har bedt Peter fortælle skolen dette, hvilket Peter siger ”ja” til. I pausen opsøger Peter Pia, og her fortæller han det samme. Dette styrker lederens og Pias mistanke.

Skolelederen bliver to dage efter kontaktet af politiet, der fortæller at sagsbehandleren har indgivet en politianmeldelse. Skolelederen bliver bedt om at opfordre Pia til at fortsætte med sine samtaler med Peter og skrive ned hvad han fortæller. Der bliver planlagt en videoafhøring i det nærmeste børnehus ugen efter. Skolelederen fortæller Pia at familien åbenbart er kendt af kommunen i forvejen. Pia forstår ikke hvorfor skolen ikke ved noget om det. Hun er frustreret over at klassens lærere har handlet som om det var en uartig og utilpasset dreng de havde med at gøre, og brugt forskellige sanktioner over for ham, når Peter er en dreng i store vanskeligheder. Hun siger: ”Måske, og kun måske, ville vi have udvist mere omsorg for Peter hvis vi havde vidst at han var i vanskeligheder i forhold til sin familie.”

Pia fortsætter sine samtaler med Peter, der fortæller at far slår ham med flad hånd i hovedet og knytnæve på armene og i maven. Nogle gange kommer far op på Peters værelse når han er gået i seng og slår ham i maven. Peter viser Pia at han har blå mærker på armen. Pia har svært ved at vurdere hvad de er kommet af. Pia noterer det og gør ikke mere da der jo er planlagt afhøring ganske snart.

Dagen hvor videoafhøring skal foregå, er Peter ikke i skole, og den bliver udsat til ugen efter. I ugen op til afhøringen glemmer Peter sin mobiltelefon i klassen. Klassen er aflåst i frikvartererne. Peter kommer op på lærerværelset for at få en lærer til at åbne. Han siger at det er meget vigtigt med den telefon. Han bliver bedt om at kontakte en gårdvagt. Gårdvagten nægter at låse op ind til klassen med henvisning til skolens politik på mobilområdet. Mobiltelefoner må kun benyttes efter aftale med en lærer, ellers skal den være slukket. Peter bliver meget frustreret og råber og skriger og ender med at sparke gårdvagten. Pia bliver tilkaldt, og i den efterfølgende snak med Peter fortæller han at hans far siger at telefonen altid skal være tændt, og han altid skal tage den når far ringer, ellers slår far når han kommer hjem. Peter fortæller i den forbindelse at far også slår mor, når hun heller ikke gør som hun skal.

Peter til samtale i børnehuset

Peter er i skole den dag hvor videoafhøringen er planlagt til at skulle foregå. Pia er blevet bedt om at tage med da skolelederen vurderer at det er hende der har den bedste relation til Peter. Pia henter Peter i klassen og siger at de skal op og tale med skolelederen. På dennes kontor er der en sagsbehandler og en betjent. Pia bliver bedt om at vente udenfor. Peter bliver orienteret om hvad der skal ske. Han kommer ud til Pia igen, og de skal sammen med sagsbehandleren køre til et børnehus hvor afhøringen skal foregå. I bilen er Peter meget nervøs og siger at far ikke har slået ham – og i hvert fald ikke hårdt. Efter 20 minutters kørsel ringer Peters telefon, og det er far. Sagsbehandleren siger til Peter at han ikke må tage den, og Peter begynder at græde og råbe at hans far bliver sur. Sagsbehandleren tager telefonen og siger at han nok skal fortælle far at det er hans skyld at Peter ikke kunne tage den. Peter falder til ro. Pia fortæller: ”I den situation tænkte jeg at Peters far ringede, fordi politiet havde kontaktet ham i forhold til afhøringen.”

I børnehuset er der PlayStation, kakao og pebernødder. Peter synes det er et OK sted, og han og Pia begynder at spille. Politiet kommer og informerer om at afhøringen skal starte, og at Pia skal vente udenfor. Pia får at vide at afhøringen nok vil foregå af nogle omgange hvor Peter kommer ud til hende og får en pause. Det bliver til tre omgange hvor Peter bliver mere og mere træt. Da afhøringen er overstået, bliver Peter og Pia bedt om at vente. Peter er meget træt og bliver ved med at spørge om de ikke snart skal hjem, og hvad der skal ske. Pia kan ikke svare ham. Til sidst kommer sagsbehandleren og siger at de skal hjem nu. Peter rejser sig og er klar til at gå da sagsbehandleren fortæller ham at han ikke skal hjem til sin familie, men til en plejefamilie.

Peter kommer i plejefamilie

Peter bryder helt sammen og græder og græder. Pia fortæller: ”I den situation føler jeg et dilemma i forhold til Peter, da jeg synes at jeg mere eller mindre har lovet ham at han ikke ville blive fjernet fra hjemmet. På den anden side ved jeg jo godt at børn kun bliver fjernet akut hvis der er tale om meget alvorlige situationer, og derfor har jeg det godt med at der bliver handlet”.

De kommer ud i bilen og Peter spørger til sin bror. Sagsbehandleren fortæller ham at de også skal hente broren, og at han skal samme sted hen som Peter. Den information gør at Peter falder til ro. Det er planlagt at bilen skal forbi skolen for at hente nogle ting, men Pia bliver ringet op af skolelederen, der fortæller at det frarådes at de kommer på skolen. Peters far er meget vred. Peter, Pia og sagsbehandleren bliver kørt til et sikkert sted hvor de sidder og venter. Efter et par timer får Pia at vide at der er en plejefamilie som kommer og henter Peter om lidt, og at hun godt kan tage hjem. Pia taler lidt med Peter, der spørger om han må komme og tale med hende næste dag. Pia siger ”ja,” selv om hun tænker at han nok ikke kommer i skole næste dag. Pia fortæller: ”Jeg synes samarbejdet med sagsbehandleren og politiet er gået godt. Systemet handlede hurtigt på skolens underretning og afhøringen forgik, efter omstændighederne, fornuftigt og på en fornuftig location, som ikke skabte unødig utryghed for Peter.”

Peter kommer ikke i skole næste dag, og Pia får at vide at politiet endnu ikke har fundet broren. Juleferien nærmer sig, og Pia er blevet informeret om at skolen forventer at Peter starter i skolen efter ferien.

Peter kommer tilbage i skolen

Sagsbehandleren siger efter afhøringen til Peter at hans bror også kommer med i plejefamilien. Dette sker dog ikke da politiet ikke kan finde broren.

Efter jul kommer Peter tilbage i skolen. Pia går spændt op i klassen for at se til Peter. Han rejser sig med det samme og giver hende et stort kram. De går ned i det rum hvor de plejer at snakke, og her fortæller Peter, at han har det godt men at far har gemt hans storebror, og at han savner ham og er ked af at han ikke kom med ham.

Peter er blevet klippet og vasket. Han har fået nyt tøj og har glimt i øjet.

Pia spørger hvorfor Peter den dag kom og fortalte at far ikke slog ham alligevel. Peter fortæller, at efter Pia fortalte forældrene at hun havde samtaler med ham, blev han hver dag ”afhørt” når han kom hjem. Han blev stillet ind under den kolde bruser, og han kom først ud når han havde fortalt det hele.

Dagen efter kommer skolelederen og fortæller Pia at Peter har modtaget et brev fra forældrene gennem en anden elev. Pia går op til Peter, og Peter viser selv Pia brevet, da han ikke forstår hvad der står i det og gerne vil have hende til at læse det op for ham. Her har familien skrevet at han skal ringe til dem og fortælle hvor han er, og at han ikke skal snakke med socialrådgiveren. Pia giver brevet til skolelederen, der kontakter socialrådgiveren.