Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge

Relevant litteratur

Litteraturlisten er baseret dels på et forskningsreview og dels på dansk faglitteratur om tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge.

Litteraturlisten henvender sig til studerende og undervisere på de pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige uddannelser på professionshøjskolerne.

Litteraturlistens struktur er baseret på reviewets systematik.

Forskningsreview og -spørgsmål

Et forskningsreview er et systematisk indsamlet overblik over forskningsmæssigt dokumenteret viden inden for et bestemt område. Nævnte review er udarbejdet med baggrund i spørgsmålene:

  1. Hvilke typer af tværprofessionelt samarbejde omkring udsatte børn og unge er blevet forskningsmæssigt dokumenteret?
  2. Hvilke typer af tværprofessionelt samarbejde møder børn og unge i udsatte positioner?
  3. Hvad er børn og unges oplevelse af det tværprofessionelle samarbejde?
  4. Hvor stor en andel af børn og unge får hjælp via tværprofessionelt samarbejde og med hvilken effekt?

En redegørelse for reviewets metode, fund og en samlet oversigt over litteratur inkluderet i reviewet finder du i artiklen ”Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge

– et kort over landskabet af forskningsbaseret viden” af Villumsen, Lund, Viskum og Jakobsen (2015).

Litteraturlisten

Intentionen med litteraturlisten er dels på baggrund af centrale pointer og viden fra ovennævnte review at anbefale eksempler på hvordan der er forsket i emnet, og dels at anbefale dansk faglitteratur som er relevant i et uddannelsesperspektiv. I den danske faglitteratur er inkluderet lærebøger som redegør for den teoretiske baggrund i forhold til modeller og teorier om tværprofessionelt samarbejde. Derudover er der danske eksempler på anvendelse af modeller samt fagartikler der diskuterer problemstillinger på området. Endelig har vi i forhold til udvælgelse af dansk faglitteratur trukket på anbefalinger af litteratur og litteraturlister fra undervisere på området.

Anbefalinger af reviewbaseret litteratur indeholder engelske artikler.

Struktur og indhold

Litteraturlisten er inddelt i følgende fire hovedkategorier. Intentionen med kategorierne er at tematisere litteraturen på baggrund af forskningsspørgsmål og centrale pointer fra reviewet.

  1. Modeller for samarbejde
  2. Faktorer der har betydning for samarbejdet:
    1. mellem professionelle
    2. på organisationsniveau
  3. Effekt og betydning af tværprofessionelt samarbejde
  4. Barnet og den unges stemme

Pointerne præsenteres indledningsvis og kort i hver kategori. Den udfoldede argumentation for pointerne finder du ved læsning af artiklen ”Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge – et kort over landskabet af forskningsbaseret viden” af Villumsen, Lund, Viskum og Jakobsen (2015).

Efter introduktion til hver kategori følger anbefalinger af litteratur.

Formål med litteraturlisten

Formålet med litteraturlisten og dens strukturering er at understøtte det didaktiske arbejde med at præcisere, opdele og kategorisere indholdselementer i undervisningsforløb som har tematikken omkring ’tværprofessionelt samarbejde og udsathed hos børn og unge’ som indhold.

Litteraturlisten og dens strukturering bestræber sig på at understøtte undervisningsforløb der tager sigte på:

  • at indvie den studerende i den kompleksitet som genstandsfeltet ’tværprofessionelt samarbejde og udsathed hos børn og unge’ rummer og
  • at udvikle den studerendes analytiske perspektiv på dette genstandsfelt.

Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge er et komplekst og dynamisk begreb og fænomen, som ikke lader sig indfange i en statisk definition. Udviklingspotentialet for både praksis og uddannelser ligger derfor i erkendelsen heraf.

Modeller for samarbejde

Forskningsreviewet viser at der arbejdes ud fra en række forskellige modeller for tværprofessionelt samarbejde, og at det derfor i den konkrete samarbejdskonstellation og i den konkrete kontekst er nødvendigt at operationalisere og præcisere terminologien.

Litteratur fra forskningsreview

Ahlgreen B, Petersen C, Balleby M, & Johansen, L. (2012).

Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde: Afsluttende rapport. (No. 12-004). Aarhus: Folkesundhed & Kvalitetsudvikling og Socialstyrelsen.

Frost, N. (2009). Leading children’s services: Some contemporary issues and challenges. Journal of Children’s Services, 4(3), 49-57.

Frost, N., Robinson, M., & Anning, A. (2005). Social workers in multidisciplinary teams: Issues and dilemmas for professional practice.Child & Family Social Work, 10(3), 187-196.

Onyskiw, J., Harrison, M., Spady, D., & McConnan, L. (1999). Formative evaluation of a collaborative community-based child abuse prevention project. Child Abuse and Neglect, 23(11), 1069-1081.

Wiklund, S. (2007). United we stand? Collaboration as a means for identifying children and adolescents at risk. International Journal of Social Welfare, 16(3), 202-211. doi:10.1111/j.1468-2397.2006.00474.x

Dansk faglitteratur

Sundhedsstyrelsen. (2012). Etablering af børnehuse i Danmark:

Styrkede rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn. København: Sundhedsstyrelsen. 

Thrane, M., & Husted, B. (2010). Sådan støtter SSP-samarbejdet skolens arbejde med unge. Liv i Skolen, 12(2), 39-44.

Villumsen, A. M. (2011). Trivselsmetoden: Til samarbejde mellem pædagog og socialrådgiver om tidlig indsats. Aarhus: Via Systime.

Faktorer der har betydning for samarbejdet mellem professionelle og samarbejdet på organisationsniveau

Reviewet peger på mange forskellige faktorer der har betydning for samarbejdet mellem professionelle og samarbejdet på organisationsniveau. Der er tendenser i referencerne som samlet set peger på nedenstående faktorer som værende betydningsfulde.

I samarbejdet mellem professionelle handler det om

  • relationelle aspekter,
  • måden hvorpå samarbejdet udøves og
  • rammer for samarbejdet.

På organisationsniveau peges på betydningen af

  • den organisatoriske ramme,
  • ledelse og
  • tilstrækkelige ressourcer.

a)    Mellem professionelle

Litteratur fra forskningsreview

Edwards, A. (2011). Building common knowledge at the boundaries between professional practices:

Relational agency and relational expertise in systems of distributed expertise. International Journal of Educational Research, 50(1), 33-39. 

Frost, N., & Robinson, M. (2007). Joining up children’s services: Safeguarding children in multi‐disciplinary teams. Child Abuse Review, 16(3), 184-199.

Miðskarð, J. (2008). Multi-disciplinary work [= tværfagligt samarbejde] in Denmark: An overview of the literature.Nordisk SosialtArbeid, 28(3-4), 247-258.

Wiingaard, M., Zobbe, & K, H.,L. (2005).

Evaluering af det tværfaglige teamarbejde i Glostrup Kommune. Teori og Metodecentret. 

Dansk faglitteratur

Boye Hansen, A. (2014). Samarbejde på tværs: Med omsigt for børn bosat uden for eget hjem. Specialpædagogik, 34(4), 50-60.

Dahl, K. (2001). Tverrfaglig samarbejde – gevinst eller tap? In J. B. Nielsen, & M. Knudsen (Eds.), Antologi om tværfagligt samarbejde. Udviklings-og Formidlingscentret Børn og Familier.

Ejrnæs, M. (2006). Faglighed og tværfaglighed: Vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere (2nd ed.). Kbh.: Akademisk Forlag.

Højholdt, A. (2009). Den tværprofessionelle praktiker: Om udvikling af tværprofessionelt pædagogisk arbejde. Kbh.: Hans Reitzel.

Højholt, C. (1990). Tværfagligt samarbejde: Møderæs eller helhedsløsning. Udkast, 18(2), 121-163.

Larsen, M. R. (2012). Konflikt og konsensus i tværfagligt samarbejde omkring børn i vanskeligheder. Nordiske Udkast, 40(1), 52-72.

Lauvås, K., &Lauvås, P. (2006). Tværfagligt samarbejde: Perspektiv og strategi (2nd ed.). Århus: Klim.

Marginalisering, metode, videnproduktion: Billeder på velfærdsprofessionernes arbejde med børn i udsatte positioner (2014). In Villumsen A. M., Højholdt A. (Eds.), Aarhus: Via Systime.

b) På organisationsniveau

Litteratur fra forskningsreview

Atkinson, M., Jones, M., & Lamont, E. (2007).

Multi-agency working and its implications for practice : A review of the literature. CfBT Education Trust.

Brandon, M., &et, a. (2008). Analysing child deaths and serious injury through abuse and neglect : What can we learn?: A biennial analysis of serious case reviews 2003-2005. (No. Research Report DCSF-RR023). London: Great Britain. Department for Children; Schools and Families.

Christie, D., &Menmuir, J. (2005).

Supporting interprofessional collaboration in Scotland through a common standards framework. Policy Futures in Education, 3(1), 62-74. 

Larsen, G., & Skov, S. (2013). Forundersøgelse:

Udsathed og tværfaglighed – et casestudie. 1. august – 12. december 2013. (Forundersøgelse irt. til FoU projekt i perioden 2014- 2015). Hjørring: UCN. University College Nordjylland. 

Dansk faglitteratur

Hansen, S. J. (2014). Professionelle i velfærdsstaten (2.udg ed.) Hans Reitzel.

Effekt og betydning af tværprofessionelt samarbejde
Der er ganske få studier der viser hvor stor en andel af børn og unge der får hjælp via tværprofessionelt samarbejde og med hvilken effekt når effekt defineres som randomiserede kontrollerede studier. Men flere studier beskæftiger sig med betydningen af samarbejdet forstået som oplevet udbytte for børn, unge og familier samt professionelle.

Litteratur fra forskningsreview

Karatekin, C., Hong, S., Piescher, K., Uecker, J., & McDonald, J. (2014). An evaluation of the effects of an integrated services program for multi-service use families on child welfare and educational outcomes of children. Children and Youth Services Review, 41, 16-26.

Nielsen, A., & Quvang, C. (2011). Man skal handle før mælken bli’r sur!:

Forskningsrapport vedr. en undersøgelse af den professionelle indsats’ betydning for inklusion i kryds feltet mellem særlige og almene behov. Servicestyrelsen, NVIE – Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion, University College Syddanmark.

Oliver, C., Mooney, A., & Statham, J. (2010). Integrated working:

A review of the evidence. Thomas Coram Research Unit, Institute of Education, University of London: Children’s Workforce Development Council.

Siraj-Blatchford, I., &Siraj-Blatchford, J. (2009).

Improving development outcomes for children through effective practice in integrating early years services. (Early years research review No. 3). Centre for Excellence and Outcomes in Children and Young People’s Services (C4EO).

Dansk faglitteratur

Mehlbye, J. (2013). Opkvalificering af den tidlige indsats – ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position:

Forskningsrapport. København: Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Barnets og den unges stemme

Et centralt aspekt i det tværprofessionelle samarbejde er spørgsmålet om hvorvidt og hvordan børn og unges perspektiv og oplevelser kommer til udtryk og anvendes gennem det tværprofessionelle samarbejde.

Man kan skelne mellem henholdsvis at tage barnets perspektiv og at rejse barnets perspektiv. Når man tager barnets perspektiv sætter man sig fx i barnets sted og taler og agerer på vegne af barnet med afsæt i hvad man formoder og ved barnet mener, vil og siger etc. Når man arbejder på at rejse barnets perspektiv gør man tiltag der understøtter at barnet selv formulerer sig. Barnet er direkte aktør og sit eget talerør. Forskningsmæssigt er børn og unges oplevelse af det tværprofessionelle samarbejde kun tilstede i begrænset omfang.

Litteratur fra forskningsreview

Dalrymple, J. (2001). Safeguarding young people through confidential advocacy services. Child & Family Social Work, 6(2), 149-160.

Højholt, C. (2011). Børn i vanskeligheder: Samarbejde på tværs. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.

Larsen, M. R. (2011). Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder:

Organisering af specialindsatser i skolen. (Ph.d. afhandling). Roskilde: Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Schwartz, I. (2014). Hverdagsliv og livsforløb: Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse. Aarhus: Klim.

Ungar, M., Liebenberg, L., Dudding, P., Armstrong, M., & van de Vijver, Fons J.R. (2013). Patterns of service use, individual and contextual risk factors, and resilience among adolescents using multiple psychosocial services. Child Abuse and Neglect, 37(2), 150-159.

Willumsen, E., & Skivenes, M. (2005). Collaboration between service users and professionals: Legitimate decisions in child protection – a Norwegian model. Child & Family Social Work, 10(3), 197-206.

Dansk faglitteratur

Petersen, M., & Johansen, J. S. (2014). Sikkerhed i centrum. Projektrapport:

Undersøgelse af Roskilde Kommunes arbejde med sikkerhedsplaner som foranstaltning for udsatte børn og familier i 2011- 2014. Professionshøjskolen Metropol 

Simovska, V., Magne Jensen, J., & Nordin, L. (2010).

In Sundhedsstyrelsen (Ed.), Inddragelse af unge i sundhedsprojekter – opsummering af en litteraturgennemgang.

Warming, H. (2011). Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Kbh.: Akademisk Forlag.