Rollespil

Rollespil kan være et brætspil, kortspil eller live-rollespil. Med hjemmesidens materiale har I mulighed for at lave live-rollespil. Rollespil som læringsmedie kan defineres som: ”Et spilforløb der udspiller sig i et simuleret rum, hvor deltagerne i en fælles historie ved hjælp af et perspektivskift oplever konflikter, foretager valg og efterfølgende reflekterer selvstændigt og kritisk over deres valg for derefter at benytte den tillærte viden selvstændigt” (Wellejus & Agger, 2006, s. 221).

Rollespil er velegnet som studieaktivitet i professionsuddannelserne fordi man får mulighed for at simulere en autentisk situation. Det giver dermed studerende mulighed for både at træne deres viden (fx om de retslige rammer for daginstitutioners udlevering af børn til personer der er påvirkede af alkohol) samt deres professionelle færdigheder og kompetencer, som ikke er uafhængige af, men samtidig er mere omfattende end veldefinerede vidensmål (fx at kommunikere med et barn og dets alkoholpåvirkede forælder i en specifik kontekst).

Rollespillets elementer

Rollespil bygges op om forskellige elementer. Helt centralt i konstruktionen af et rollespil er grundstenene konflikt, roller og setting (Knudsen, 2011, s. 101).

I alle cases vil der være en række konflikter, som kan fungere som afsæt for rollespillet. En konflikt skal her opfattes bredt som uoverensstemmelse, dilemma, forskellige problemforståelser eller forskellige perspektiver og positioner i forhold til et barn eller en situation.

I tilrettelæggelsen af rollespillet vurderer man hvilken konflikt i en case der er relevant for de deltagende professioner, og formulerer en setting/spilramme ud fra denne. Settingen/spilrammen er den konkrete ramme om rollespillet, fx et møde, en afhentning i SFO, en situation i et klasseværelse etc., hvor rolleindehaverne skal forholde sig til og reagere på konflikten.

Knudsen (2011) anbefaler at man udstyrer studerende med relativt omfattende beskrivelser af de karakterer som de skal spille. Det vil understøtte de studerendes engagement i rollespillet – de bliver i højere grad in-game (Knudsen, 2011, s. 103). I kan se et eksempel på rollespil med afsæt i Emiliecasen på hjemmesiden. I eksemplet får studerende en relativt velbeskrevet rolle og baggrundsviden samtidig med at de får rum til at træne de relevante professionskompetencer som ”sig selv”.

Et andet relevant element er fx spilkort der fortæller noget om hvad der sker i rollespillets omverden. Spillekortene skal vendes undervejs i spillet. Fx kunne man forestille sig at et spilkort i Emilie-casen beskriver at der skal spares på plejefamilieområdet, og at alle plejefamilier skal have revurderet deres vederlagssituation.

Rollespillets faser – to perspektivskift

Agger og Wellejus argumenterer for at man kan anskue rollespil som læring af anden orden (Wellejus & Agger, 2006, s. 221). De er inspirerede af Lars Qvortrups læringsloop. Ud fra dette perspektiv er det væsentligt at der sættes en ramme om rollespillet, som sikrer at hver deltager oplever to perspektivskift. Det kan illustreres ved hjælp af følgende tre loop:

I første loop skal deltagerne igennem fx undervisning eller studiegruppearbejde introduceres til både den faglige viden, som de har brug for til rollespillet, og til selve spilrammen/settingen.

I andet loop spiller man spillet. Dette er det første perspektivskift. Helt konkret skal deltagerne gå ind i deres rolle og mødes om det som spilrammen/settingen dikterer. Simuleringen er rammesat af en spilramme, fx et netværksmøde, der skal afholdes, af instruktioner og baggrundsviden til de enkelte rolleindehavere og af krav om et slutprodukt, fx et referat eller en handleplan. Denne rammesætning skal danne udgangspunkt for at deltagerne i simuleringen agerer selvstændigt, forholder sig til en eventuel konflikt og træffer valg ud fra deres faglige viden.

I tredje loop finder det andet perspektivskifte sted. Her træder deltagerne ud af deres roller. I denne fase skal deltagerne reflektere over hvordan rollespillet forløb og igen inddrage den viden som blev tilegnet i første loop. Deltagerne diskuterer og evaluerer de valg som de traf i løbet af rollespillet.
Agger og Wellejus påpeger at: ”Rollespillet kan give en oplevelse, en repræsentation for den spillende, men der læres kun noget af spillet hvis indholdet bliver bearbejdet i en refleksionsproces” (Wellejus & Agger, 2006, s. 232).
Reference

Kofoed, M. K.(2011): ”Gymnasieelevers interesse for de naturvidenskabelige fag – Om brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning”. Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet.

Wellejus, A. & Agger, A. (2006): ”Lyst, leg og læring. Det historiske vindue og rollespil som læringsværktøj”, s. 217-236 i Sandvik, K. og Waade, A.M.: Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Duus, T. (2006): ”Rollespil som læringsmedie. Tre modeller for rollespilsbaserede læringsarrangementer”, s. 257-274 i Sandvik, K. og Waade, A.M. (2006): Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag. Århus.